Afgangsprøven i faget historie må endelig ikke omfatte noget for de fleste fag i almindelighed og for historiefaget i særdeleshed så væsentligt som paratviden. Af artiklen »Stort råderum for selvvalgte historieemner« i Folkeskolen nummer 34 ses det, at forberedelsestiden som en del af prøven først og fremmest er indført for at kvæle enhver tendens til paratviden - husket viden. Eleven skal måles på evnen til analyse, vurdering, kritisk stillingtagen og fortælling, men endelig ikke på fortælling af indlært paratviden. Og hvorfor ikke? Fordi, som det fremgår, al viden på mystisk vis forvandles til »gold« viden, i samme øjeblik den optræder som paratviden. Og gold viden, der altid kun lader sig anvende under tvang og på kommando, kan derfor næppe forstås som andet end værdiløst, ubrugeligt skrot. For jo mindre paratviden eleven besidder, desto mere formodes han at kunne analysere, vurdere kritisk og formidle. Og hvad er gold viden egentlig, bortset fra at det altså i redegørelsen anvendes om viden, der har formastet sig ind i hukommelsen og er blevet til noget så afskyeligt som paratviden. Er en udenadlært viden om, at Kalmarunionen undertegnedes af Margrethe i 1397, gold viden? Selvfølgelig ikke. Et sådant kendskab spærrer næppe for færdigheder i at analysere, vurdere eller formidle. Men med en anbefalet historieundervisning, der tilstræber en opløsning i emner og temaer uden hensyn til indplaceringen i fortløbende kronologisk orden og nærmest med demonstrativ foragt for oplagret paratviden, søges historiefaget nedbrudt til en samling gode og interessante fiktive røverhistorier, hvis inderste hensigt er at blive indfanget i elevernes øjeblikkelige og flygtige interessecentre tilsat lidt øvelser i at formidle, forklare og analysere.