Debat

DLF bremser mundtlige prøver

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jette Nielsen (Folkeskolen nummer 35) har ret i, at jeg ikke er imod mundtlige prøver. Når der i øjeblikket ikke er udsigt til, at for eksempel tysk kan udtrækkes til mundtlig prøve, skyldes det, at hendes egen fagforening forlanger 14 måneders varsel før en sådan prøve. Hvis dette (eftermin mening svært forklarlige) krav opgives, kan der afholdes mundtlige prøver. Det undrer mig, at hun ikke er blevet orienteret herom.

Regeringen og forligspartierne ønsker ganske enkelt samme ordning, som de fleste kender fra gymnasiet, hvor kun nogle fag udtrækkes til prøve for at undgå at bruge for megen tid til prøver.

Svar

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kære Bertel Haarder: Hvorfor skriver du dog sådan noget vrøvl? Jeg har jo siddet på dit kontor og fortalt dig, at det ikke er korrekt. Vi forlanger ikke 14 måneders varsel. Lærernes arbejdstid er reguleret gennem en aftale som både KL og Lærernes Centralorganisation har underskrevet. I paragraf 4 står der: »Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om opdeling af skoleåret i normperioder«. Det er altså suverænt kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor lang planlægningshorisonten er. Herudover har jeg i øvrigt dokumenteret over for dig, at kommunerne har et stort provenu på de ændrede prøvebestemmelser. Det gælder også, selv om udtrækningsprøven i den humanistiske blok bliver mundtlig, og kommunerne vælger at fastholde skoleåret som en normperiode.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF

Redaktionen betragter debatten mellem Jette Nielsen, Bertel Haarder og andre om dette emne som afsluttet.