Kassemester Thor Pedersen var i topform, da han præsenterede forslaget til ny finanslov. Han talte næsten ikke sort, og han gentog ordet velfærd i én uendelighed. Præcis som regeringens korps af spindoktorer har banket det ind i hovederne på alle ministrene, at de skal. »Det er en velfærdslov« ... »Den betyder øget satsning på basal velfærd« ... »Velfærden forbedres ...«, lød det igen og igen fra Thor Pedersen.

Med andre ord: Finansministeren arbejder hårdt på at bestå spindoktorernes såkaldte bræk-test for politikere. En test, som i al sin enkelhed lyder: Først når du er ved at brække dig over at høre dig selv sige det samme igen og igen, er budskabet ved at sive ind hos befolkningen.

Og budskabet er også denne gang, at regeringen fører velfærdspolitik.

Gid det var så vel, for økonomer og praktikere ved bedre. Tricket med at fortælle, at kommunerne »samlet set« får flere penge, hjælper ikke. Virkelighedens udvikling i børnetallet eller presset på ældreområdet giver forringelser, fordi skattestoppet forhindrer kommunerne i at gøre det, der er nødvendigt for at hæve - eller bare at holde - kvalitetsniveauet. Helsingørs konservative borgmester, Per Tærsbøl, fik hurtigt følgeskab af en hel række andre borgmestre, da han for nylig protesterede mod skattestoppets konsekvenser. Og det er vel at mærke ikke kun oppositionsfolk, der brokker sig. Når konservative borgmestre som Eva Nejstgaard og Uffe Thorndal og borgmester Svend Kjærgaard fra Venstre - ligesom andre solide borgerlige kommunalpolitikere - kritiserer regeringen, gør de det, fordi de kan se, at den tvinger dem til at skære ned på en lang række områder. Og regeringens »velfærdspolitik« rammer skolerne hårdt. Som budgettallene ser ud lige nu, forringes vilkårene for skole-hjem-samarbejdet, vikartimer barberes ned, og ordninger med støttetimer til svage elever udhules i Kolding, Ny Randers, Århus og mange andre steder. I Ny Sorø, Hørsholm, Ny Svendborg og Helsingør planlægger man at skære i elevernes undervisningstid. I Syddjurs Kommune og i Sorø skal der stuves flere elever ind i klasserne. Og ligesom i for eksempel Ny Randers, Ny Roskilde, Ny Silkeborg og Ny Vejen vil de nedlægge lærerstillinger.

Eksempellisten er desværre meget længere, og oveni kommer så det generelle og fortsatte pres for at gøre folkeskolen brugerbetalt. På to ud af tre skoler bidrager forældre i dag til klassekasser, ligesom de mange steder betaler med »naturalier« og jævnligt må punge ud med »engangsbeløb« til faglige aktiviteter som emneuger, temadage, lejrskoler og ekskursioner.

Thor Pedersen kan vælge at kalde det velfærd, men virkelighedens test består han ikke. Uanset hvor mange penge regeringen har investeret i spindoktorernes media performance-kurser, er der mange skoler, der bliver tvunget til at sænke kvalitetsniveauet.

-th