Nu skal der knald på den didaktiske forskning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Det fremgår af en såkaldt udviklingskontrakt, som regeringen har indgået med universitetet.

Regeringen kræver, at »universitetet fokuserer indsatsen på fagligheden i folkeskolen med vægt på den didaktiske forskning. Der fokuseres på fagligheden inden for dansk, læsefærdighed, matematik og naturfag«.

Dekan for forskning og uddannelse på DPU, Bjarne Wahlgren, er godt tilfreds med den nye udviklingskontrakt, der gælder frem til 2008.

»Det er en kontrakt, som eksplicit satser på, at vi laver noget, der er relevant, og det er jo en brugerorientering af Danmarks Pædagogiske Universitet. Som dekan på et pædagogisk universitet ønsker jeg en forskning, der kommer uddannelsessystemet til gode«, siger han.

Han kalder kontrakten en forandringskontrakt.

»Kontrakten udtrykker en forandring. En drejning. Det er ikke sådan, at nu laver vi noget helt andet, og at alt det, vi lavede i 2005, er fuldstændig skrottet. Sådan er forskningen jo ikke. Men det er en drejning, som lidt efter lidt forandrer den aktivitet, vi har. Der er tale om en klarere fokusering, end vi har set tidligere, på områder, som er relevante for brugerne«, fastslår Bjarne Wahlgren.

»Men at fagområder som for eksempel pædagogisk filosofi og religionsfilosofi ikke står særlig klart i kontrakten, betyder ikke, at vi har nedlagt dem. Men vi har prioriteret de andre områder. Kontrakten peger på, hvor vi gerne vil gå hen, og hvad vi vil lægge vægt på«.

Også fokus på evaluering og ledelse

Foruden fagligheden i læsning, matematik og naturfag skal DPU-forskningen også fokusere på evaluering, ledelse, specialundervisning, læreruddannelse og it og medier.

Konkret kommer den nye prioritering blandt andet til at betyde, at den didaktiske forskning øges med 33 procent, nemlig fra 18 årsværk til 24, fremgår det af udviklingskontrakten.

Og: »Forøgelse af den kvantitative uddannelsesforskningsindsats, herunder udvikling af evaluerings- og målemetoder med vægt på udvikling af diagnostiske test. Antallet af forskningsårsværk øges fra 8 i 2005 til 12 i 2008«, står der videre.

Desuden: »Intensivering af forskningstilknytning og forskningsformidling til CVU'erne ved at øge det nuværende antal af udvekslingsprojekter på en beløbsramme over 200.000 fra 2 i 2005 til 8 i 2008«.

Den konkrete »målfastsættelse« for, hvor meget forskningsindsatsen i pædagogisk ledelse, it og medier i folkeskolen, specialpædagogik og læreruddannelse skal øges, sker i løbet af efteråret.

Konkret har for eksempel Institut for Curriculumforskning allerede linet en række projekter op i henhold til udviklingskontraktens anvisninger, fortæller institutleder Martin Bayer: Hvad er god undervisning inden for det, der nu bare kaldes »Pisa-fagene«, altså læsning, matematik og naturfag? Hvilken undervisning giver mest udbytte til eleverne? Hvad virker? Hvilke svar har udenlandske forskere på disse spørgsmål?

Instituttet har allerede nogle af pengene til projekterne, men skal søge resten i Strategisk Forskningsråd, som via Globaliseringsrådet har fået en pose penge til fagdidaktisk forskning.

Det er dog ikke kun folkeskolen, DPU nu skal forske i. Universitetet skal ifølge kontrakten også forske i erhvervsuddannelserne, voksen- og efteruddannelse og videregående uddannelser.

Men disse uddannelser får ikke så meget opmærksomhed og så høj prioritering som folkeskolen i kontrakten. For eksempel skal forskningsindsatsen inden for erhvervsuddannelser blot øges fra tre til fire årsværk.

DPU's rektor Lars-Henrik Schmidt er betænkelig. Han kalder 2005 for »et mørkt år for dansk forskning« i den årsberetning for DPU, som han fremlagde i sidste måned. »De danske universiteter skal ikke forske for oplysningens og dannelsens skyld mere, de skal producere viden med umiddelbar nytteeffekt og relevans for praksis«, er hans begrundelse for denne karakteristik.

Bertel Haarder blander sig

Han og hans medarbejdere havde ellers været på forkant med et udkast til en udviklingskontrakt, der var mere efter hans hoved, allerede inden sommerferien sidste år, men så dukkede undervisningsminister Bertel Haarder op på universitetet i september.

»Bertel Haarder legitimerede sin indblanding i, hvad DPU foretog sig, med, at han havde aftalt den med videnskabsminister Helge Sander«, skriver Lars-Henrik Schmidt i sin årsberetning.

»Desuden mente han, at det at være undervisningsminister var lig med at være storforbruger af de forskningsresultater, som DPU producerede. Bertel Haarder besøgte med disse begrundelser i bagagen i september 2005 DPU. Det gjorde han sammen med Undervisningsministeriets departementschef Niels Preisler, uddannelsesdirektør for De Videregående Uddannelser Ivan Sørensen og tiltrædende departementschef for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Uffe Toudal Pedersen«, fortsætter Lars-Henrik Schmidt.

»Grundlaget for Bertel Haarders synspunkter var, at folkeskolen var i en nødsituation, og alle gode kræfter - også DPU's - måtte sættes ind på at udbedre situationen. Dette synspunkt var han ikke alene om. KL kritiserede den pædagogiske forskning i sit debatoplæg »Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning«. Her slog man til lyd for, at den pædagogiske forskning inden for skole og førskoleområdet skulle prioriteres. Endvidere mente KL, »at opprioriteringen skulle ske inden for den forskning, der benyttede sig af kvantitative metoder«.

»Det umage par - Bertel Haarder og KL - glemte imidlertid et væsentligt forhold, nemlig at DPU er et universitet for andet og mere end folkeskolen. Det prøvede DPU efter bedste evne at forklare dem. Vi fortalte dem, at vi allerede brugte mange kræfter på at forske i folkeskolen, og at DPU's forpligtelse tillige bestod i at forske i voksnes læring. Det sidste er der rigtig gode grunde til at gøre, da der er flere voksne under uddannelse, end der er børn. Vi må imidlertid konstatere, at der er grænser for, hvad man kan forklare sig ud af (...)«.

»Konklusionen er, at DPU i efteråret 2005 pludselig fik to ministre at referere til; en ressortminister og en interesseminister. Følte DPU sig som et frit universitet i 2005? Nej. Levede det politiske system op til universitetslovens udsigt til et frit universitetsstyre? Nej«, fastslår Lars-Henrik Schmidt i sin årsberetning.

Okay at Haarder blander sig

Lektor Søren Kruse har som medarbejderrepræsentant i DPU's bestyrelse været med i processen.

»Det, der skete, var, at man fik nogle drøftelser med begge ministerier helt uformelt, og så blev der så ændret i formuleringen i vores oprindelige udkast. Det var en lang proces, men til sidst nåede man i land«, siger han.

»Det, der så blev problemet - set fra både medarbejdernes og bestyrelsens synspunkt - var, at udviklingskontrakten entydigt trak i en meget anvendelsesorienteret retning, knyttet op på nogle selvfølgelig helt legitime politiske ønsker om at få noget mere forskning i, hvad der virker i for eksempel folkeskolen, men også i erhvervsuddannelserne og universitetsundervisningen og så videre«, tilføjer han.

Søren Kruse anslår, at udviklingskontrakten kun dækker mellem 25 og 45 procent af de aktiviteter, DPU i øjeblikket har gang i, og DPU er derfor nu ved at udarbejde et internt kontraktnotat, så alt kommer med.

For uddannelsessociologen Jens Rasmussen, der er professor ved DPU, er processen logisk og legitim.

»Det kan ikke være et problem, at de forskellige ressortministerier udviser interesse for, hvad de relevante universiteter beskæftiger sig med i forhold til området. Et landbrugsministerium vil formentlig også være interesseret i, hvad der forskes i på Landbohøjskolen, og gøre sin interesse gældende«, siger han.

Det vil dog ikke være sundt for forskningen, hvis politiske ønsker ligefrem bliver et diktat, understreger Jens Rasmussen.

»2. DPU's aktiviteter vil understøtte børn og unges faglige og kompetencemæssige udvikling i daginstitutioner og folkeskolen. Universitetet fokuserer indsatsen på:

2.1 Fagligheden i folkeskolen med vægt på den didaktiske forskning inden for dette område. Der fokuseres på fagligheden inden for dansk, læsefærdighed, matematik og naturfag. Samtidig forsker universitetet i fremtidens kommunikative og analytiske nøglekompetencer.

2.2 Evaluering og udvikling af evalueringskultur.

2.3 Ledelse af pædagogiske institutioner.

2.4 It og medier.

2.5 Specialpædagogik og rummelighed i folkeskolen, herunder særligt begavede børn.

2.6 Lærer- og pædagoguddannelsen«.

Fra »Udviklingskontrakt for DPU 2006-2008 mellem Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse og ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling«