Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Alle mennesker er genier

Vidensamfundet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi taler meget om viden- og innovationssamfundet. Nogle tror, at det alene er et samfund for mennesker, der har studeret på et universitet. Og at det derfor gælder om at få endnu flere proppet ind på et universitet - et traditionelt universitet. Intet kan være mere forkert. Det vil være helt forfejlet, hvis endnu flere gennemfører et gammeldags universitetsstudium.

Det eneste værdifulde, Danmark har, er vore mennesker. Det er banalt, men det må siges, for vi er ikke særlig villige til at betale, hvad det koster at passe på vore mennesker, fra de fødes og gennem sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave frem til grundskole og folkeskole. Det er her, det virkelig, virkelig vigtige sker.

Regeringen taler meget om innovation og kreativitet, ja, mange mener, at det er det, Danmark skal leve af. Det er nok rigtigt. Men: Innovation, kreativitet, nytænkning, iværksætteri, social innovation, globalt udsyn og samarbejde - alt dette kommer af mennesker. Ikke af ensrettede, standardiserede og tilpassede mennesker, der har slæbt sig igennem traditionelle og gammeldags uddannelser. Jo, det skal nogen, men der er stadig flere, der skal gå helt andre veje, hvis de skal udvikle og udfolde alle de potentialer, de har i sig. Husk: Ikke-kreativ adfærd er tillært. Vi må antage, at der sættes meget kreativitet og selvstændighedstrang over styr i vore traditionelle uddannelser.

Morgendagen tilhører talenterne - hed en avisoverskrift. Talentudviklingen skal styrkes - stod der. Men det var underforstået, at det var universitetsuddannelserne, der skulle styrkes.

Uddannelse, rekruttering, karrieretænkning, belønning, karaktergivning har i mange år været styret af en fokusering på snæver faglig, analytisk, logisk begavelse. En næsten fuldstændig fokusering på den intellektuelle intelligens. Selvfølgelig skal mennesker med en høj intellektuel intelligens have udfordringer, muligheder og uddannelse. Hvad ellers? Det er ikke her, problemet ligger. Det ligger i vurderingen af, hvilke intelligenser vi som samfund skal respektere og regne med, og hvordan vi vil betragte og behandle dem.

Alle mennesker er intelligente, og hvis vi forestiller os intelligensprofiler for mennesker, så vil disse profiler være meget forskellige og omfatte for eksempel social, rumlig, følelsesmæssig, naturalistisk og kropslig intelligens samt selvfølgelig den analytisk-logiske og sproglige intelligens. Alle disse intelligenser skal værdsættes og udvikles.

Op gennem 1900-tallet satsede Danmark på industriel produktion og intellektuel intelligens. Vi blev ét af de rigeste samfund i verden. Vi blev også et samfund, hvor mange mennesker var ekskluderet fra det pæne selskab, fra et erhvervsaktivt liv. De var ikke egnede. De var for skæve.

Det, der sker i verden nu, ændrer totalt og med stor hastighed hele det fundament, som denne industrielle tænkning hvilede på. En række lande i verden, med Kina og Indien som de største, gennemgår i disse årtier en industriel udvikling af ufattelige dimensioner. Denne udvikling kan ses som en trussel for Danmark, og den kan ses som en mulighed. Jeg ser mange muligheder. Men der er én forudsætning, der skal være opfyldt, for at disse muligheder kan realiseres: Nemlig at vi anerkender, respekterer, udvikler og belønner alle mennesker og alles intelligenser.

Det er ikke længere maskiner, men mennesker, Danmark skal leve af. Mennesker af mange slags. Mennesker med mange intelligenser. Mennesker, der ikke passer maskiner i siloopdelte organisationer, men mennesker, der arbejder sammen med andre mennesker i helt andre organisatoriske strukturer.

Hvis vi skal bringe viden- og innovationssamfundet videre, så vil det være en katastrofe for Danmark, hvis vi alene betragter en lille del af danskerne som talenter og resten som ret uinteressante gennemsnitsmennesker, som vi må affinde os med og tilbyde gennemsnitsuddannelser og gennemsnitsopbevaring. Det er en sådan tænkning, vi møder i den offentlige debat lige nu. Det er en katastrofekurs. Det er ikke talentudvikling for nogle få, men talentudvikling for alle, der er behov for. Det er udvikling af hvert enkelt individ ud fra det enkelte individs særlige evner og personlighed, der er behov for, hvis vi skal udvikle Danmark til at blive et rigtig godt viden- og innovationssamfund. Hvis flere unge skal på et universitet, hvad jeg tror, de skal, så skal det være en helt anden slags universitet med helt nye fag, uddannelser og muligheder. Morgendagen tilhører alle. Alle mennesker er genier.

»Men der er én forudsætning, der skal være opfyldt, for at disse muligheder kan realiseres: Nemlig at vi anerkender, respekterer, udvikler og belønner alle mennesker og alles intelligenser«