»Vi har forsknings- og erfaringsmæssigt belæg for at sige, at forliget vender bagud og bygger på forældede læringsteorier og myter om Pisa-undersøgelsen«. Sådan sagde cand.pæd.psych. Per Kjeldsen til folkeskolen.dk kort før påske. Anledningen var, at han og ni andre med forskellig faglig baggrund har sendt et langt brev til undervisningsminister Bertel Haarder og Folketingets Uddannelsesudvalg, hvori de argumenterer mod de ændringer af folkeskoleloven, som et flertal nu er ved at gennemføre. Blandt underskriverne er filosoffen Peter Kemp, Danmarks Pædagogiske Universitet, filosoffen Jørgen Husted, Aarhus Universitet, og samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. De ti brevskrivere er enige med politikerne om, at folkeskolens evalueringskultur skal styrkes, og de støtter intentionen om, at både elever med særlige evner og elever med svag social arv skal have mere ud af skolens undervisning. Men lovforslaget er ikke svaret på samfundets og skolens udfordringer, mener de. Kritikerne argumenterer nøgternt og sagligt og kommer med en række konkrete forslag, som kan trække i den rigtige retning. I et samarbejdende folkestyre ville den slags sagkyndige indspil selvfølgelig få betydning for lovgivernes beslutninger. Det vil med stor sandsynlighed ikke ske i denne omgang. Folketingets Uddannelsesudvalg har ganske vist inviteret brevskriverne til foretræde, men Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne sikrer undervisningsministeren sit flertal, så han behøver ikke lytte til sagkyndige. Nu er det magt og ikke argumenter, der tæller.

-th