Lederne skal tage ansvaret for it-udviklingen på skolen. De må følge med i den tekniske udvikling, for det er dem, der skal vurdere de pædagogiske muligheder, der ligger i nye programmer og teknisk isenkram.

Det siger viceskoleinspektør Ole Pilgaard fra Skovvangskolen i Hammel. Derfor tog han sammen med alle kommunens skoleledere og viceledere, kommunens ledende psykolog og formanden for Børne- og Kulturudvalget til BETT-messen i London for at finde inspiration på den største europæiske udstilling for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til undervisningsbrug.

Hjemme igen har Ole Pilgaard vurderet udbyttet, og hans holdning er klar; for at komme i betragtning til skolens anskaffelsesplan skal et nyt hjælpemiddel gøre en forskel og opkvalificere det, man gør på skolen i forvejen.

»Alt er muligt, men ikke alt er betingelsesløst gavnligt«, er viceinspektørens holdning. Som positivt eksempel nævner han programmer med syntetisk tale og læse-/skrivestøtte.

»De kan virkelig gøre en forskel for børn, der har vanskeligheder med at læse og skrive - ikke mindst med henblik på eleverne i skolens specialafdeling«.

Også interaktive whiteboards, her i landet bedst kendt under firmanavnet Smart Board, står på ønskesedlen. De er endnu forholdsvis dyre, så i første omgang har skolen prioriteret at anskaffe nogle til biologilokalerne. Men også whiteboards til 3.-klasserne står højt på ønskesedlen.

Det digitale klasseværelse

Digitale whiteboards fungerer på den måde, at den store skærm er koblet til en computer, der indeholder en lang række programmer, der enten leveres sammen med apparatet, eller som man selv videreudvikler. Man manøvrerer ved at klikke med en finger på skærmen, hvilket gør det meget nemt at anvende, vurderer skolebibliotekar Ella Myhring fra Højby Skole i Odense, hvor man netop har fået installeret et digitalt whiteboard.

»En gruppe elever, der for eksempel skal fremlægge en billedanalyse, kan kalde billedet frem på skærmen og med en særlig pen sætte ring omkring særligt interessante partier. Denne nye version kan så gemmes og derefter sættes ind i en PowerPoint-præsentation eller printes ud og indgå i en skriftlig rapport«, fortæller Ella Myhring.

Netop det, at man kan redigere i undervisningsmaterialerne uden at ødelægge dem, er et af mediets store fordele. Man kan tegne på landkort eller lægge billeder fra lokalområdet ind over. Og eleverne kan selv klikke ind på lærerens forklaring, mens hun hjælper andre elever. Læreren har programmerne hjemme og tager sit forberedte undervisningsforløb med i skole på en usb-stick.

Podcasting er en anden nyskabelse med store pædagogiske muligheder. Det er en lille lyd- eller billedfil, som eleverne kan afspille på deres iPod eller anden MP3-afspiller. Hvis læreren tager en mikrofon på under gennemgangen af dagens tekst, kan foredraget nemt overføres, så eleverne kan høre det igen senere i timen, eller når de læser lektier derhjemme.

Ud over at være tidsbesparende for læreren virker de nye medier stærkt motiverende på eleverne, vurderer Ella Myhring.

»Læreprocesserne bliver bedre, når man bringer den kultur, børnene kender fra deres fritid, ind i undervisningen«.

Gør man det ikke, mener hun, er der at en fare for, at børnene vil opfatte skoleviden som noget, der ikke har med det virkelige liv at gøre.

»Vi skal ikke lave en motivationskløft, så det omgivende samfund arbejder på en anden måde, end vi er i stand til på skolerne«, siger hun.

BETT-udstillingen afholdes i London hvert år i januar, hvor mere end 600 udstillere viser de nyeste produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi til undervisningsbrug (ikt).

Folkeskolen var inviteret til udstillingen af Apple Computers.