Anmeldelse Dansk
0   192

Dannelse kan ikke kanoniseres

Kanonbegrebet er ikke bare forvrøvlet. Det er livsfarligt, mener Egon Clausen

Fakta



<p>Forfatter: Egon Clausen</p><br /><p>100 kroner, 103 sider</p><br /><p>Forlag: Tiderne skifter</p>

Tilfældigvis udkom denne bog i samme uge som Jørgen Leths muligvis fiktive selvbiografi, så debatten om denne er ikke med her i pamfletten. Den havde ellers lige været en sag for Clausen, der forbander kanontænkningen af et godt hjerte! For ikke alene blev Leth fyret som hofpoet ved nogle store cykelløb, han blev også udstødt af det udvalg, der skal vurdere, hvilke idrætsbegivenheder det er værd at spejle sig i for en dansksindet.

Artiklen fortsætter under banneret

Det ville Clausen have fundet interessant. For hvem siger, at man skal være ren og uplettet i dannede kredse for at have forstand på kunst og kultur? Episoden viser, at kanontænkerne ikke blot vil have en liste over højdepunkter i dansk kultur. Listen skal også være udarbejdet af pæne mennesker.

"Alle vil fremtidssikre deres personlige udgave af danskhed og kulturarv", skriver han på side 15 og peger hermed på absurditeten i selve begrebet, som det bruges i den aktuelle danske debat: I stedet for at betyde "en liste over anerkendte, måske påbudte, tekster" er det kommet til at betyde "noget godt, som enhver kan lægge i, hvad man vil". Hver mand sin kanon - og ordet er blottet for mening!

Forfatteren vil rede trådene ud i kanondebatten. Blandt andet ved at skille den fra debatten om skolebørns læsefærdigheder. De to ting knyttes ofte sammen, som om læsefærdigheder udelukkende skal opfattes som evnen til at læse god skønlitteratur. Det passer ikke, skriver han: Unge mennesker, der melder pas over for skolens poesi og prosa, kaster sig uden protester over tekniske manualer med et lixtal, der matcher modernistiske digte.

Dannelsesbegrebet er centralt, både for Egon Clausen og for de knopskydende kanoners fortalere (kapitel 8). Men Clausen har blik for, at moderne børn uden hjælp fra kulturens kustoder gennem deres uhæmmede og ukontrollerbare brug af digitale medier gør sig til kompetente og selvstændige aktører i eget liv, og han fortæller historien om Johan Nikolai Madvig, akademikeren, der ikke glemte sin beskedne herkomst og derfor insisterede på, at gymnasiets almene dannelse virkelig skulle være almen, ikke et redskab for borgerskabets sønner til at dyrke en elitær og patenteret nationalisme. Og han påpeger veldokumenteret, at mens erhvervslivets selvudnævnte støtter mener, at nationaløkonomien vil blomstre, hvis blot skolen genindfører kanoniserede salmevers, fremført under topstyrede, disciplinerende former, så har succesfulde erhvervsledere blik for nødvendigheden af medarbejdere med en tidssvarende dannelse. Solide indsigter, der kan bruges i praksis.

Uanset eget standpunkt i kanondebatten kan bogen læses af lyst af enhver, der kan nyde et vidende og forstandigt menneskes indsigt i den danske kultur. Den har forfatteren nemlig ikke noget imod. Han kender den bedre end de fleste og vil have den til at blomstre. Ikke viklet ind i smagsdommeres spin.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.235 andre er allerede tilmeldt