Ungdomsklasse. »Jeg kniber mig dagligt i armen over, hvor drømmeagtigt det er at være undervisningsminister nu sammenlignet med firserne«, sagde Bertel Haarder i september til Weekendavisen. I 1980'erne »kørte De Radikale simpelthen undervisningspolitikken hen over hovedet på ministeren«, forklarer Haarder. Sådan er det ikke i dag, hvor det er meget nemmere at få flertal. Det ses tydeligt. Hvis ministeren kan tælle til 90 i Folketinget, behøver han hverken forhandle eller argumentere.

Men mordet på 10.-klasserne går nu ikke helt stille af. Der er skepsis langt ind i Venstres folketingsgruppe. Efterskoler og privatskoler er mindst lige så bekymrede som folkeskolen. Og Socialdemokraterne er også imod.

Regeringens ønske om at støtte de elever, som ikke får nok ud af skolegangen, og som dropper ud af ungdomsuddannelserne, er selvfølgelig helt rigtig. Der skal sættes ind. Men den indsats hører hjemme i hele skoleforløbet og i ungdomsuddannelserne. Og forslaget til en ny »ungdomsklasse« signalerer ikke hjælp til de svage, men ligner mere et 20-ugers rekrutteringskursus til social- og sundhedsskoler, erhvervsskoler og landbrugsskoler. Og de erklærede gode hensigter kan ikke camouflere, at ministerens udspil vil ødelægge 10.-klassernes øvrige kvaliteter. Unge, der har brug for et års ekstra undervisning, inden de begynder i gymnasiet, bliver svigtet. Og som formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, har sagt det: »De velbegavede, men lidt umodne elever, der har brug for ekstra tid, tilgodeses ikke«.

Fred være med navnet på klassen. Det er indholdet i ministe-rens udspil, der ikke dur. Det er også svært at se, hvordan folkeskolens afgangsprøve og den udvidede afgangsprøve kan passes ind i skitsen.

Ministeren bør knibe sig i armen, mærke virkeligheden og lytte til argumenterne. Og så prøve én gang mere.

-th