Hvis formålet med folkeskolen var at gøre den siddende undervisningsminister tilfreds, ville vi, hævet over enhver tvivl, være stillet over for en umulig opgave. Det står klart efter offentliggørelsen af den sidste OECD-rapport. Til den kendsgerning, at danske 15-årige elever klarer sig over middel i matematik, var ministerens kommentar blot, at det er for ringe i et land, der har verdens dyreste skolesystem.

Så fik vi den at komme videre på sammen med ministerens gaveregn til skolen i form af tørre test, afskaffelse af gruppeeksamener og endnu en redigering af Fælles Mål.

Det er nok svært at forklare den egentlige årsag til ministerens dystre skolehumør, og måske skal forklaringen slet ikke findes i folkeskolen? Derfor dykkede jeg ned i OECD-rapporten »Education at a Glance«. Den er på 450 sider, affattet på engelsk og ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside. Den er spækket med tabeller, der kortlægger landenes uddannelsessystemer hvad angår indhold og økonomi, i en grad der må fryde enhver, der har statistik som hjertesag.

Det er overvældende. Alligevel lader jeg øjnene vandre hen over 30-40 nationers uddannelsesmæssige status for at afsøge, hvor galt det står til i vort lille fædreland, der i april af det engelske tidsskrift »The Economist« blev betegnet som et af verdens bedste lande at investere i, fordi vi er økonomisk stærke, og fordi arbejdskraften i Danmark besidder alle de kvaliteter, erhvervslivet efterspørger. En virkelighed, der ikke synes at optage ministeren. Men tilbage til tabellerne. Jeg fandt ingen tabeller, hvor Danmark glimrede på en førsteplads. End ikke i tabellen over landenes skoleudgifter var vi at finde på førstepladsen, som ministeren ynder at hævde. Men jeg så, at der er lande, hvor lærerne har færre undervisningstimer på et år end i Danmark. Det gælder for eksempel Finland. Ikke uinteressant ...

Internationale undersøgelser skal behandles med passende respekt. Resultaterne skal vurderes, og muligvis skal der justeres, det medvirker vi gerne til. Men vi holder med belæg i de samme undersøgelser fast i, at folkeskolen ikke er i dyb krise. Folkeskolen er pænt placeret på det internationale skolekort, og nationen klarer sig mere end godt.

Hverken betalingsbalancen eller livskvaliteten får det bedre af, at vi slår Finland i en Pisa-test.

Men fortsætter de indgreb, som ministeren er i gang med at iscenesætte, er der god grund til at være bekymret for nationens fremtid.