Anmeldelse

Nattergalens sang / Hejrens tegn / I månens skygge

Otoriklanens fortællinger 1-3

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kan med rette kalde denne trilogi verdensberømt. Bøgerne er udkommet i mere end 25 lande og står nu over for filmatisering. Tilsyneladende er jeg ikke den første læser, der helt og aldeles må overgive mig til historien om den lille forældreløse dreng, Takeo, med de mangfoldige og usædvanlige evner.

Den poetiske og magiske fortælling er henlagt til at foregå i et japansk inspireret miljø. Rammen er den gode historie. En billedrig blanding af action og kærlighed.

Der er mange personer at holde styr på i historien. Bogen indeholder derfor et nyttigt persongalleri. Sproget er på ingen måde svært at forstå. De mange dialoger i første del af bind 1 får læseren ind i historien og tæt på personerne.

Trilogien kan anbefales til læseglade elever fra 7. klasse med hang til dramatik og magi.