Forhenværende undervisningsminister Poul Hartling har på et møde i Århus blandt andet udtalt om skolens kristendomsundervisning:

»Der er de sidste 25 år sket en nedsættelse af timetallet for religionsundervisningen i folkeskolen. Jeg synes, at med det timetal, som undervisningen har nu, kan man udmærket komme gennem stoffet, og kristendomsfaget har stadig den centrale plads i vor skole. Benyttes de religionstimer, vi har, ansvarligt, da er der intet i vejen, men jeg må tilføje, at en yderligere nedskæring af religionstimerne vil være uheldig.

Der rejses også tit spørgsmål om, hvorvidt læreren i kristendomskundskab skal være personlig troende. Jeg ved ikke, hvad man kan kræve, men lærerens tro eller ikke-tro kan jo ikke kontrolleres. Det er uden tvivl det bedste at overlade til den enkelte lærer med sin samvittighed at afgøre, om han kan påtage sig kristendomsundervisning. Det er jo ingenlunde altid de dårligste, der mener, at de ikke kan. Forkyndelsen kan skolen som sådan ikke påtage sig den opgave må løses gennem kirke og menighed«.

Folkeskolen nummer 23

Juni 1955