Tak til Lene Larsen for hendes indlæg »At være privat dagplejemor og hvorfor«. Udmærket at få forholdene uddybet. Ikke desto mindre vil jeg med mit sidste indlæg om sagen fastholde min grundlæggende kritik af pasningsordningen.

At Lene Larsen erkender, at hun med børn ikke har resurserne til at kæmpe for en god folkeskole, accepterer jeg uden diskussion. Men at kalde det at stoppe op og sige fra over for politikernes især regeringens besparelser og centralisering af skoleområdet, mener jeg er en opfordring til alle lærere med små børn til at gøre det samme. Det er at løbe regeringens ærinde, og det var dette, der fik mig til at kalde hendes begrundelser for selvretfærdige.

For øvrigt mener jeg, at det er en kliché at kalde frit valg for en kvalitet. Det offentliges undervisnings- og pasningstilbud skal være det tryghedsskabende i vores samfund. Ordningen i København modarbejder denne målsætning og undergraver betydningen af dagplejere, børnehaver og skoler. Desuden støtter den regeringens politiske hetz mod både folkeskolen og daginstitutionerne.

I øvrigt en stor ros til Lene Larsens mand for at tage halvdelen af barselsorloven. Desværre er det stadig mere undtagelsen end reglen.

Giv dog en borgerløn til alle for-ældre, der går hjemme, og giv dem mulighed for nedsat arbejdstid i børnenes første leveår.