En gang imellem melder trangen sig selv blandt pionererne bag folkeskolens formidable nedtur til at få tilført argumentmængden et frisk pust. Så inviterer man en gæst med de rigtige meninger fra udlandet. Han siger så de rigtige ting, som man i tiden efterfølgende kan citere, når flosklerne kræver autorisation. Denne gang kom hannovianeren, kulturforsker Thomas Ziehe, og sagde, hvad vi gerne ville høre, at betydningen af Pisa og andre lignende sammenlignende undersøgelser er stærkt overdrevne. Og den slags udtalelser giver jo et afslappet pusterum. Og for at forfølge succesen tilføjer han, at sammenlignende undersøgelser bør fortolkes, hvilket nok er den bedste vej mod en underminering af sammenligningerne. Pisa bør fortolkes på baggrund af kulturelle forskelle, sagde Ziehe minsandten. Og var det ikke det, vi selv sagde, da vi fik smidt de katastrofale sammenligninger i hovedet? Pisa har slet ikke taget højde for vores specielle danske kulturelle baggrund, der jo bearbejdet med den rette tendentiøse kulturelle fortolkning viser, at det er vores kultur slet ikke at lægge vægt på alt det, som Pisa fortæller os, vi ikke er gode til. Og derfor er vi jo bare gode alligevel på vores helt egen måde. En ganske fiks dansk fortolkningskunst, som ingen vist endnu vover at benytte sig af uden for den danske skoleverden: Kunsten via et kulturmisbrug at fortolke en fiasko til en succes. Men én gedigen sandhed kom der da ud af mødet. Det tungeste ankepunkt mod den gamle realskole var, at den havde plaget os med sin fortræffelighed i alt for mange år. Den var blevet for kedelig og ligegyldig. En skæbne, som Thomas Ziehe mener nu er ved at blive verdens bedste folkeskole til del i dag. 30 år synes at være målet for al tings forvandling til lutter ligegyldighed.