Museum søger levende billeder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skolemuseum kan fortælle vidt og bredt om den danske skolehistorie og udviklingen inden for skolevæsenet. Museet besidder en betydelig fotosamling, men har kun få filmoptagelser, der viser levende billeder fra skolens hverdag. Derfor opfordrer museumschef Keld Grinder-Hansen til, at alle, der ligger inde med relevante filmsekvenser, sender dem ind til Dansk Skolemuseum. Alt har som udgangspunkt interesse, også nyere optagelser. Målet er at få opbygget et filmarkiv, så man også kan fortælle den danske skolehistorie ved hjælp af film.

Har du relevante film, så send dem til Dansk Skolemuseum, Rådhusstræde 6, 1466 København K.