»Det er snarere omtalen af Pisa-resultaterne end Pisa-resultaterne selv, der i løbet af de sidste tre måneder har skabt en undergangsstemning«.

Professor Jens Rasmussen, DPU, i Mandag Morgen

»Pisa er en usikker, tynd og uvidenskabelig undersøgelse. Den skal stoppes og glemmes hurtigst muligt. Især fordi politikere laver reformer på Pisa«.

Professor Erik Jørgen Hansen, DPU, på folkeskolen.dk

»Pisa er ikke ren forskning. Det er et politisk projekt«.

Professor Niels Egelund, DPU, i Folkeskolen

Pisa-rapporterne er markedsført som videnskab, og Pisa-konsortiets ledelse har mødt kritikere med aggressive og nedladende svar.

Men selv om rapporterne kommer fra et universitet, er det ikke videnskab. Det er rekvireret forskning, som er bestilt af en kunde. Så enkelt er det. Kunden er OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling. Og den danske del af regningen betales af Undervisningsministeriet.

Politikere har stået på nakken af hinanden for at oversætte Pisas tal og statistikker til krav om ændringer i folkeskolen. Det er der kommet både godt og skidt ud af.

Det positive er, at hele det politiske felt har diskuteret skole som sjældent før, og der er nu bred enighed om, at lærernes efter- og videreuddannelse skal forbedres, at skoleledere skal have bedre arbejdsvilkår og uddannelse, og at skolens evalueringskultur skal udvikles, og så skal der fokus på læsning i hele landet.

Men Pisa-tallene og den skæve og direkte fejlagtige brug af en lang række af dem i medierne har også betydet et regeringsudspil om stærkere statslig kontrol med skolen, som kan se frem til test af alt og alle. Det sidste er der overhovedet ikke belæg for i Pisa-rapporterne. Men den slags »detaljer« har magtfulde politikere ikke sans for. De har smidt Pisa over skulderen som en anden bazooka og fyret løs, så lærere og andre skolefolk har måttet kaste sig på maven.

Problemet er, at Pisa-projektets hemmelighedskræmmeri har gjort det uhyre svært at komme tæt på, og forsøg på en faglig kritik er blevet afvist som »brud på god forskningsskik« og »korstog mod Pisa«. Men kritikken fortsætter, og den første sejr er, at konsortiet har måttet erkende, at der er fejl i både opgaver og rapporter.

Det kan forhåbentlig føre til en mere seriøs og åben diskussion af Pisas svagheder, fejl og kvaliteter. Så diskussionen om skolens svagheder, fejl og kvaliteter også kan blive ført på et kvalitativt højere niveau.

-th

Se netnyhederne side 4, læs interviewet side 12