Folkeskolens elever bliver op gennem skoleårene ikke mere engageret i elevrådsdemokratiet tværtimod. Dette er konklusionen på vort rundspørge blandt 4.500 elever fra 4. til 9. klassetrin og et svar på artiklen »Store forskelle på skolers opdragelse til demokrati« i Folkeskolen nummer 11 og lederen i samme nummer.

Elevrådet vurderes af eleverne betydeligt forskelligt på forskellige skoler, men generelt anskuet bevæger en femtedel af eleverne på de sidste fire skoleår sig væk fra en positiv vurdering af elevrådet og tildeler elevrådet lille eller slet ingen betydning.

Et sådant resultat kan vi ikke være ligeglade med. Ét er, at fra elevernes perspektiv udnyttes den retsmæssigt grundfæstede mulighed for interessevaretagelse ikke. Det er jo bare synd for eleverne selv, ville nogen sikkert hævde. Men noget andet er, at i et samfundsperspektiv skal elevrådet netop være demokratioplærende i kraft af elevernes praktiske erfaringer med repræsentation, delegering, afstemning og interessevaretagelse. Indikationerne af, at denne funktion ikke lykkes positivt, må tages alvorligt.

Det er ikke nemt at afklare konsekvenserne af elevrådets svigtende funktion. Men der kan næppe sås tvivl om, at situationen ikke er positiv. Indlader man sig på spekulationer, er det nærliggende at ende ved en tese i retning af elevrådet som institution for elevers demokratiske desillusionering. Er elevrådet elevernes første og mest grundlæggende møde med et repræsentativt demokrati a la rygraden i vores samfunds politiske system, så kan forløbet af den seneste valgkamp ikke undre nogen. Omvendt kan det dog heller ikke undre, at vores samfund har en skole med en sådan demokratiforberedelse skolen skal jo netop afspejle og forberede til livet i samfundet.