»Faglighed udelukker ikke kreativitet«, skulle statsminister Anders Fogh Rasmussen være kommet for skade at sige, hvilket straks ryster folkeskolens ideologiske præsteskab. Børne- og kulturchef i Skagen, Chresten Sloth Christensen (Folkeskolen nummer 8), mærker således straks, hvad sådan en udtalelse muligvis kan dække over, nemlig at fagligheden skal til at eksistere sidestillet med kreativiteten i folkeskolen og altså ikke længere overskygget af kreativiteten. Og det er jo ganske bedrøveligt. For det tyder jo på, at statsministeren er bundet af de dårligdomme, som Pisa har blotlagt. Det er for øvrigt interessant, at Sloth Christensen dog anerkender dårligdomme i den folkeskole, han ellers finder lydefri. Blot bør en statsminister altså ikke fokusere på dårligdomme, som han og andre ser. Han bør i stedet for støtte de utallige tapre forsøg på at bortforklare og minimere problemerne, så vi næsten ender med at være helt stolte af den hårde dom over vort kundskabsniveau. Selvfølgelig skal vi lytte til erhvervsfolks og fremtidsforskeres læggen vægt på idéudvikling. Men det er svært at tro på, at krav om evner til idéudvikling skal udvikles hos børn og unge, uden at folkeskolen i forvejen har forsynet dem med maksimale mængder af faglig viden. Det er ret dristigt af børne- og kulturchefen at parallelisere folkelighed med faglig analfabetisme. Sådan en nedtur vover ingen vel i dag at stille en sagesløs Grundtvig i spidsen for. Op til 1975, hvor folkeskolens nedtur startede, blev erhvervslivet stærkt bebrejdet, at man blandede sig med kritik af uvæsenet. Nu er erhvervslivets stemme velkommen, fordi den åbenbart lader sig mistolke i kampen mod fagligheden.