But wha da ya do if youre young and white and Jewish . Shel Silverstein har så præcist beskrevet dilemmaet for folkesangeren med filipenser og dunskæg: Hvordan synger man troværdigt om det hårde liv i miner, fængselschaingangs og på landevejene, når man bor hjemme i villakvarteret med eget værelse og i øvrigt skal være hjemme klokken 10?

Personerne på den danske rap-scene trækkes med lidt af det samme problem. Birkerød er ikke Bronx, og det nærmeste, de fleste kommer undertrykkende myndighedspersoner, er Natteravnene i gågaden og striglen på SU-kontoret, der ikke kender ordet forskud.

De fleste danske rappere har da også valgt en ironisk distance til det påtagede liv og digter om store og små begivenheder med stor opfindsomhed og sproglig kraft hvilket ikke altid er det samme som at kaste kraftudtryk i grams. Det er ikke mindst her, genren har sit pædagogiske potentiale for elever langt ned i mellemtrinnet. Genren, i bestemt form, er en upræcis forsimpling. Udgiveren Lars Bukdahl har forsynet det gode og repræsentative tekstudvalg med et efterskrift, der er en hel lille lærebog i undergenrer, virkemidler og ikke mindst analyser og biografiske oplysninger om de mest markante af dem, der hidtil har rappet på dansk.

Ingen dansklærer må gå fri. Lær det, dér.