Louise Lassen havde lige fået en ny T-shirt med V-udskæring. Hun tænkte ikke nøjere over det, da hun trak den over hovedet, før hun tog på arbejde på Kongevejens Skole i Virum, hvor hun er klasselærer for en 10. klasse på idrætslinjen, hvor de fleste elever er drenge:

»Da jeg kiggede op fra protokollen, kiggede de fire sidste rækker elever bedømmende op ad mig. Jeg tager aldrig mere V-bluse på det gør man bare ikke«, fortæller Louise Lassen eller »skovbamsen«, som klassen i øjeblikket har døbt hende på grund af de flade surferstøvler med teddybear-foret vendt udad. På det store lærerværelse nord for København er lærerne enige om, at man helt klart tænker over, at det er skole, der står på dagsordenen, når man hiver dagens tøj ud af klædeskabet. Og skulle man selv have overset, at der var et hul i sweateren, så skal børnene nok fortælle det.

»Der er visse ting, man gør og ikke gør«, siger Annette Bentzen, som denne dag har en glat nederdel, lange støvler og en tynd, petroleumsfarvet jakke over sin lyseblå skjorte. »For eksempel så har man da bh på, så man er sikker på, at man ikke kan se noget gennem en tynd bluse, og man har ikke g-streng under et par stramme bukser. Vi står jo og læner os ind over eleverne«.

»Som lærere er vi rollemodeller. Derfor går vi heller ikke over for rødt«, siger Karina Frid, der har taget en vid nederdel med tittekant af tyl på og gammelrosa hæklet sjal over den lyse T-shirt.

De fortæller, at der er et vist niveau for påklædningen på Kongevejens Skoles lærerværelse. På et tidspunkt blev der ansat en ny lærer, som hurtigt begyndte kun at bruge sit festtøj på jobbet. Men Peter Børkop, som har været på skolen i halvandet år, har cowboybukser på og en grøn og hvid T-shirt:

»Hvis man skulle have skjorte og slips på, så skulle jeg ikke være lærer. Men man skal være velsoigneret. Jeg havde selv en lærer, der altid havde skjolder af sved under armene, og det har betydning. Børnene har mindre respekt«.

De arbejder alle fire i indskolingshuset, som de deler med fritidsordningen. Børnene har hjemmesko på hele dagen, og skolefritidsordningspædagogerne har bedt om, at lærerne tager blå plastposer uden på skoene:

»Det nægtede vi altså, når vi har stået og taget vores pæne tøj på«.

I 7. klasse har eleverne lige skrevet stil om tøj og de signaler, man sender med sin påklædning:

»De kan slet ikke se noget problem i, at bluserne er korte og viser bar hud. Sådan er moden, siger de, og den skifter jo igen. Man går ikke klædt som en luder, men pigerne synes, det er rart, at drengene kigger lidt, og drengene synes, det er rart at have noget at kigge på«, fortæller klassens lærer Ethan Jordan, der har skjorte og en grå striksweater på til sine cowboybukser.

»Jeg har taget en snak med dem om de signaler, man sender med lavtaljede bukser og g-streng, og om, at der er noget tøj, man tager på til fest, og andet tøj, man har på til hverdag«, siger Ethan Jordan og er overbevist om, at de fleste lærere også sagtens kan finde ud af at klæde sig passende.

»Hvis der er nogen, der møder op alt for nedringede eller beholder de stramme cykelshorts på hele dagen, så klarer man det i teamet. Men jeg tror hurtigt, læreren selv finder ud af at få noget andet på, for eleverne mister respekten«.

Skoleleder Vibeke Bacher har altid godt kunnet lide at gøre noget ud af sig selv, så hun skiftede ikke garderobe, da hun blev inspektør. Hun synes, lærerne på skolen er pænt klædt på, faktisk er der mange unge »modedyr« iblandt. Men hvis en lærer dukker op i alt for små shorts eller på anden måde udfordrende klædt, så er hun klar til at tage en snak med vedkommende om det.

kravn@dlf.org