Debat

Specialviden forsvinder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen har udsendt lovforslag til høring vedrørende placering af ansvaret for undervisning af de mest handicappede børn i kommunerne i stedet for som nu i amterne.

KL og Amtsrådsforeningen er berettiget til at afgive høringssvar. Derefter vil indenrigsministeren studere høringssvarene, hvorefter forslagene bringes til afstemning i Folketinget. Alt ser ud, som om forslaget bliver vedtaget. Der har stort set ingen debat været. En enkelt advarsel fra en professor. Ellers stilhed.

Ved gennemførelse af kommunalreformen vil de allerfleste opgaver, der i dag udføres af amterne, fremover blive placeret i kommunerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I det store politiske spil om kommunesammenlægninger er der tilsyneladende ganske få, der har ytret sig om, hvordan kommunerne fremover skal kunne løse den højt specialiserede undervisning af de sværest handicappede børn, der i dag varetages af de amtslige specialskoler.

Gennem de seneste 30 år er der opbygget en specialviden på landets specialskoler. Der er al mulig grund til at frygte, at denne specialviden forsvinder i løbet af et par år ved placering af specialskolerne i kommunalt regi.

En del af baggrunden for at nedlægge amterne og lægge nye opgaver over til kommunerne er ønsket om at »gøre livet nemmere for borgerne. Der skal kun være en dør«. Det vil for den vidtgående specialundervisning betyde, at de elever, der i dag får deres undervisning på specialskoler, i fremtiden skal undervises sammen med de øvrige elever i folkeskolen. Det er en dårlig ide at placere ansvaret for et så specialiseret tilbud på lokalt plan. Der er tale om cirka en halv procent af Danmarks skoleelever, der går på specialskoler! De bliver ikke normale af at komme i den normale folkeskole, men folkeskolen bliver dårligere for alle.