»Kan du ikke blive andet, kan du altid blive lærer«, lød det engang, men sådan har det faktisk aldrig været.

Da man oprettede meritlæreruddannelsen, manglede langtidsplanlægningen. Kan de det bedre i udlandet?

Nu har vi arbejdsløse lærere igen, også akademikere med smag for undervisning. Hvilken fagperson vil så være mest attraktiv, når skolebestyrelsen skal vælge arbejdskraft: Den nyuddannede lærer, den cand.mag., der ikke fik job i historie og fransk på gymnasiet, eller den tilfældige lærer, der kun har ti års meget blandet undervisningserfaring på bagen?

Undersøgelser af enhver slags med eller uden allusioner til mere eller mindre eksotiske bynavne, intelligensteorier og evalueringsprojekter gør skolen til noget ganske andet, end hvad den var for længe siden. Det er så let at kritisere skolen. Ansvaret i forbindelse med børns fritidsliv og multiple familiestrukturer, hvis er det? Skal børnene »gå til noget«, hvor meget computerspil og videofilm? En undersøgelse af, hvordan familierne prioriterer, ville være en god idé. Men den eksisterer måske allerede?

Læreren skal kunne det hele i dag: Gå ind i rollen som opdrager for eleverne, socialt indlevende over for sine samarbejdspartnere og gå hjem sidst på eftermiddagen for så at fortsætte med det, der ikke blev nået på jobbet.

Fritid hed »scholæ« på et af de klassiske sprog, men noget sådant findes ikke længere for læreren.

Der er dog en overenskomst, der tilsyneladende giver indtryk af, at læreren har fri. Men en gang lærer altid lærer, medmindre man har lagt håndklædet i ringen før kampens afslutning.

Morgenstund i en arbejdsløs skolelærers liv.