"I Videnskaben ligger Poesiens Californien!", skrev digteren, mens han rejste rundt i nabolandet for at tage kultur og natur i øjesyn og i øvrigt lade sig opvarte af sine værter blandt litterater og godsejere i sommeren 1849. Udsagnet hentyder til guldfeber og uanede muligheder, som prægede den amerikanske østkyst det år. På samme vis med videnskaben, man skulle bare kradse lidt i den nye indsigt, så vældede muligheder frem, som kun poetiske hjerner og hjerter til fulde kunne forstå og udtrykke.

Andersen kom aldrig til USA, og sydpå kunne man som dansker vanskeligt rejse under de slesvigske krige. Sverige, derimod. Her var fjendebilledet kalket over af skandinavismen, den bevægelse, der gjorde gamle fjender til traditionelle brødre og introducerede dogmet om, at vore sprog er indbyrdes forståelige. Hvor meget de lokale har forstået af digteren og hans budskab er uklart, men selv var han en eftertænksom rejsende, der sugede til sig, hvad han oplevede og læste. Og vidende, det var han. Hvor mange kan i dag på stående fod holde Birger Jarls, Engelbrechts og Gustav Wasas bedrifter ude fra hinanden? Og skrive litterære læsestykker om dampkraft, entreprenørmaskiner samt sluse- og grubeingeniørers landvindinger?

Når man har vænnet sig til stil, sprogbrug og retstavning, fremstår bogen frisk og impulsiv her halvandet hundrede år efter. Men det skal man ikke lade sig narre af: Som altid iscenesatte Andersen det billede af virkeligheden, han ville give videre. Det kan man læse om i det indsigtsfulde efterskrift, der som altid følger med disse udgivelser af danske klassikere.

Så af sted ad Götakanalen, til studentermøder og ned i Dalarnes miner. Læs de underfundige historier, der bliver puttet ind imellem. Og om hvordan papirklipperdigteren kom til at levere snitmønstre til de traditionelle peberkager.