Det kræver mandsmod at sige fra over for kammerater i udødelighedsalderen, når de skal vise, hvad de tør. Mikkel på omkring de 16 savner modet. Indtil han overlever en hasarderet biltur på sprut og overmod, der ender med, at to af hans venner bliver slået ihjel.

Så tør han gå sine egne veje, også i forhold til sine noget stereotypt tegnede karriereforældre med de fine fornemmelser. På en skiferie redder den fornuftige holdning formentlig hans liv, da han takker nej til at følge vintersportshotellets bralrehoved off piste.

Han møder sande og fornuftige venner, finder sit livs eget tempo som medhjælper på farbroderens landbrug og indser det uholdbare i ikke at have kørekort. Man skal bare lade være med at drikke og i øvrigt køre fornuftigt.

Der findes da sikkert typer som Mikkel, og budskabet er der ikke noget i vejen med. Som læser synes man bare, at han gør alting lidt for rigtigt.

Det er ikke stor romankunst. Personerne er endimensionelle på kanten af det karikerede, de nye jyske tvillingevenner er ikke særligt overbevisende, og livsstilsskiftet går alt for skematisk og smertefrit. Men det er, hvad der sker, når et helt, dramatisk ungdomsår skal beskrives på 100 hurtigt læste sider.

Alligevel er det ikke en dårlig bog. Den rører ved spørgsmål, der er eksistentielle for mange unge, og den er ikke utroværdig. Det kan være en fin frilæsningsbog fra 7. klasse og op.