Når et indsatsområde mister dynamik, eller et udviklingsprojekt strander og ikke når sine intenderede mål, kan der være mange grunde. Det kan være, at perspektivet er urealistisk, hensigten tendentiøs eller indholdet uklart. Men ofte skyldes det, at projektet bygger på nogle forudsætninger, der ikke har hold i virkeligheden. At projekter tager udgangspunkt i en verden, som den tager sig ud i projektmagernes eget hoved, i stedet for den verden, som reelt udspiller sig. At projektet hviler på myter eller hypoteser og ikke realiteter.

Derfor bør ethvert projekt, der ønsker at rykke ved praksis, tage udgangspunkt i en undersøgelse af de konkrete forhold, som det forsøger at påvirke. Det første krav til et udviklingsinitiativ bør derfor altid være at kortlægge status. Dertil skal man bruge en undersøgelse. En undersøgelse kan foretages på flere måder, men den mest almindelige i folkeskolen er spørgeskemaundersøgelsen.

Skolens elever foretager mange undersøgelser i forbindelse med projekter, og meget tid bliver brugt på at udfylde en jævn strøm af spørgeskemaer om elevernes forbrug af alkohol, andre rusmidler, seksuel adfærd, fritidsvaner. Områderne turde være veldokumenteret i enhver folkeskole.

Elektroniske spørgeskemaer

De fleste undersøgelser planlægges og gennemføres på papir. En gennemprøvet og overskuelig metodik, som imidlertid gør arbejdet bagtungt. Der ligger naturligvis et stort arbejde i at finde frem til de spørgsmål og den spørgeteknik, der giver præcise svar på de temaer, man ønsker belyst og kortlagt, men det er forbundet med endnu større arbejde at opsamle og analysere svarene og finde ud af at præsentere svarene på en forståelig måde for brugerne.

En måde at lette analysearbejdet på er at anvende elektroniske spørgeskemaer. At foretage undersøgelser online og besvare spørgsmålene ved computere. De første gange man gennemfører undersøgelser elektronisk, kan det godt forekomme tungt og besværligt, men det skyldes primært ukendskab til teknik og funktionalitet. Har man først lært genrebegreberne og erhvervet sig nogle betjeningsfærdigheder, går arbejdet let og elegant.

Skolebussen

Elevernes elektroniske undersøgelsesværkstøj hedder Skolebussen: http://skolebussen.emu.dk/

Skolebussen er et forum for systematisk og synlig indsamling af holdninger og faktuelle data fra elever og andre i uddannelsessektoren. Platformen kan anvendes både som et alternativ og som et supplement til den mere traditionelle informationssøgning på nettet.

På Skolebussen får man en oversigt over, hvilke undersøgelser der er i gang lige nu, samt mulighed for selv at deltage i disse. Undersøgelserne har oftest fokus på elevers holdninger til et aktuelt emne eller en beskrivelse af deres nære omgivelser. Med Skolebussen får klasser eller projektgrupper mulighed for at indsamle informationer af denne art til brug i undervisningen.

En god feature ved Skolebussen er dens elevpanel, som er en gruppe elever, der frivilligt har givet Skolebussen ret til at invitere dem til at deltage i de undersøgelser, der er i Skolebussen. Elev-panelet bruges til at sikre, at der kommer et passende antal besvarelser. Desuden giver panelet mulighed for at foretage udtræk på grupper af elever på alder, klassetrin, køn eller kombinationer heraf.

Bag Skolebussen står Uni-C og Undervisningsministeriet, og som en sikkerhedsforanstaltning er tjenesten underlagt Datatilsynet. Hver enkelt undersøgelsesdeltager vil optræde anonymt i den enkelte undersøgelse og den efterfølgende analyse.

Analyseværktøj hjælper

Lærernes elektroniske undersøgelsesværktøj hedder KIF Kvalitetsudvikling i Folkeskolen. www.kif.emu.dk/uvmproject/login.jsp

De fleste kender KIF som meget mere end et undersøgelsesværktøj, men her er det fremstillingen af elektroniske undersøgelser til lukkede grupper, der er interessant. KIF har skabeloner til både forventnings- og tilfredshedsundersøgelser. Ud over at man selvfølgelig kan starte undersøgelser fra bunden. Der er frit valg, om man vil generere spørgsmål selv eller få hjælp fra en guide. Værktøjet rummer mulighed for at stille specifikke spørgsmål til udvalgte grupper blandt respondenterne, men den største hjælp ligger dog i analyseværktøjet, som ud over automatisk optælling også tillader krydstabulering af svarene.