Som tilhører på kongressen ventede jeg med spænding på Folkeskolens dækning. Hvilke vinkler er der lagt? Refereres kongressen loyalt og indsigtsfuldt?

Stor er skuffelsen derfor over at læse såvel folkeskolen.dks dækning som Folkeskolen nummer 37.

I dækningen af de mange indlæg om overenskomstpension lykkes det at få sløret den væsentlige politiske signalgivning, at kravet om generel forhøjelse af overenskomstpensionen er blevet stemt ned som prioriteret krav, med bemærkningen: »Derimod har hovedstyrelsen flyttet kravet om en forhøjet pensionsindbetalingsprocent til alle overenskomstansatte længere ned ad prioriteringslisten«. Total er kortslutningen hos journalisten i netudgaven, hvor kravet om generel forhøjelse af overenskomstpension rodes sammen med den problemstilling, der omhandler lærere ansat umiddelbart efter 93.

DLFs besluttende organer er desværre karakteriseret ved en markant anderledes aldersfordeling end blandt foreningens medlemmer.

Med den manglende indsigt, ageren pennefører for kongresflertallet og pointeringen af den unge alder hos talerne (man kunne i stedet have gjort opmærksom på, at det blandt andre var en amtskredsformand og et hovedstyrelsesmedlem, der talte) kan Folkeskolen være med til at grave grøfter imellem yngre og ældre lærere.

Folkeskolen burde fremover fokusere mere loyalt på de problemstillinger, DLF befinder sig midt i: to ansættelsesformer (og pensionssystemer), to lønsystemer for den samme medarbejdergruppe. DLF for alle!

Svar

Folkeskolen.dk skrev nyheder, mens debatten foregik. Det er forklaringen på, at diskussionen om det generelle krav om pensioner og problemstillingen for dem, der blev ansat umiddelbart efter 1993, blev refereret i én nyhed. Debatten foregik nemlig samtidig.

I bladet fortælles det, at »adskillige yngre lærere mindede kongressen om gamle løfter om at kæmpe for højere pension til de overenskomstansatte«, og Regitze Flannow refereres sådan: »En forhøjelse af pensionsprocenten er vital for den fælles fagforening. Signalet er klart vi er taget af listen«.

Folkeskolens tolkning af kongresforløbet stod at læse i lederen. Efter at have konstateret, at »93-oprydningen« kommer ti år for sent, skrev jeg:

»Kongressens diskussion stod alene om, hvordan de øvrige overenskomstansattes pensioner kan forbedres. Hvis det også skal ske denne gang, vil det uvægerligt betyde, at der bliver få eller ingen penge til generelle lønforbedringer eller at 93-gruppen svigtes igen. Enhver beslutning er en dilemmaløsning«.

Thorkild Thejsen, chefredaktør