Hensigten med adjunkt Nina Bonderup Dohns redegørelse i Folkeskolen nummer 29-33 synes at være at trække tænderne ud på de for vor uformående folkeskole så pinagtigt afslørende Pisa-undersøgelser.

Pisa tester elevernes evner til at deltage i test, mere end at elevernes manglende faglige kundskaber blotlægges, hævder hun med noget, som Folkeskolen kalder for en påvisning. Men hvis hendes påvisning er sand, er der selvfølgelig noget fuldstændigt pivende galt med folkeskolen, langt ud over hvad hun sikkert selv bryder sig om at erkende. Hvis en klasse lærer syvtabellen, Ohms Lov, byerne på Fyn eller den korrekte ortografi for en del almindeligt forekommende danske ord og herunder får det indtryk, at denne viden i en brugs- eller testsituation lader sig diskutere, så har lærerne i folkeskolen virkelig gjort et kæmpearbejde for at forringe al faglig faktuel vidensindlæring. Så har statsministerens skrækscenarium med de uddannelsesopløsende, rundkredspædagogiske excesser virkelig fejret triumfer.

Men Nina Bonderup Dohn har selvfølgelig heller ikke ret. Folkeskolens lærere er jo som veluddannede i stand til at øve eleverne i at skelne mellem de områder, der lader sig diskutere, og de områder, hvis sandhed ikke lader sig indkredse gennem diskussioner. I virkeligheden ligger der i hendes påståede påvisning en frygtelig anklage mod lærernes hæderlighed. Danske skolebørn, der, i det omfang det lykkes at gennemtrænge folkeskolelovens mur af forhindringer, indlærer faktuel faglig viden, er selvfølgelig indøvet i at aflevere og udnytte denne viden som faktuel. Hendes såkaldte påvisninger er derfor at regne som bortforklaringer til beroligelse for politikere og andre ansvarlige for den danske folkeskoles misere.