Debat

Skolen, hvor ingen må være nummer et

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når Anders Bondo Christensen i sit svar til mig i Folkeskolen nummer 26-28 formentlig lidt misbilligende anfører, at jeg skulle mene, hvad der i øvrigt er sandt nok, at »ethvert forslag til forbedring af folkeskolen, der ikke omfatter en niveaudeling af eleverne, er udenomssnak«, kan det være oplysende at bringe i erindring, hvad enhedsskolens første og fremmeste politiker, den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, sagde i 1957 i Folketinget om den lov, der blev vedtaget i 1958, og som delte eleverne i en almen og en realafdeling: »Denne milde deling, som foreslås i lov­forslaget, er en hensigtsmæssighedsforanstaltning med det formål at gøre arbejdet lettere, og for at børnene på de forskellige undervisningstrin stadig kan være stillet over for passende opgaver i forhold til deres evner «. Dette blev udtalt af en politiker, der gik ind for enhedsskolen, men som dog ikke var ganske blind for delingens fordele for børnene. Jørgen Jørgensen argumenterede faktisk for rimelige børnevilkår i en skolelov, som eftertiden har overklistret med forblændelsens lighedsideologiske fernis, og hvor al hensigtsmæssighed og hensyn til børnenes muligheder for fuld udnyttelse af deres evner er negligeret. I 1957 havde selv enhedsskolens fortalere lidt tilovers for indfrielse af bogligt velbegavede elevers muligheder for udnyttelse af deres evner. Dengang blev disse nu uglesete ikke affærdiget af Anders Bondos tidstypiske bemærkning om, at vi, når folkeskolen skal forbedres, »jo helst ikke skal fortsætte med at mene, at det gælder om at ligge som nummer ét«. For selvfølgelig bør en skole stile efter at lade dem, der har evnerne til det, nå til en nummer ét-plads. Men stærke kræfter mener altså stadig, at fordummelsen skal være folkeskolens ledefyr.

Svar

Jeg ved ikke, hvor Vagn Madsen har fundet det sidste citat. Jeg kan ikke umiddelbart genkende det. For en god ordens skyld vil jeg understrege, at jeg synes, vi skal have verdens bedste grundskole i Danmark, men det er ikke det samme som at ligge nummer et i Pisa-undersøgelserne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Anders Bondo Christensen, Formand for DLF