Jeg tilhører den eksklusive del af lærerstaben, der selv både har gået under ordningen med udvidet hold og grundhold og har undervist i skolen efter ordningen med »udvidet og grund«.

Jeg husker i begge tilfælde undervisningen som målrettet mod netop de elever, der gik dér. Og eleverne vidste, på hvilket niveau de lå. Eleverne kunne godt skifte hold undervejs, både op og ned, og dette forhold kunne bruges alt andet lige som gulerod og/eller pisk. Jeg er sikker på, at ordningen var god, så god, at den naturligvis måtte afskaffes.

Eller lå der pædagogiske overvejelser bag afskaffelsen? Næppe. I min virkelighed var afskaffelsen nemlig en enestående mulighed for at forøge den daværende lærerarbejdsløshed, idet afskaffelsen naturligvis sparede en lærer. Tag to 9.-klasser i matematik: Typisk var der to udvidet og et grundhold, i alt tre lærere. Efter afskaffelsen: To klasser i matematik, i alt to lærere. En lærer sparet og dermed en voksenresurse væk fra det samme antal børn. Pædagogisk overvejelse? Næppe.

I dag er sådanne tanker naturligvis ikke politisk korrekte, idet de jo strider mod ideen om den rummelige skole, hvor eleverne helst skal klare sig med så lidt voksenkontakt som muligt. Det er så meget bedre at bruge pengene på alle mulige andre ting, blandt andet undersøgelser og konsulenttimer.

Inden for organisationspsykologien findes begreberne: Single- og doubleloop learning. Kort fortalt handler singleloop learning om symptombehandling, mens doubleloop learning går bag problemet ved at spørge ind til årsagen.

Kunne den påståede manglende faglighed skyldes den ovenstående åbenbare forringelse omkring holddannelsen? Som så løses efter singleloop learning-tankegangen med kravene om mere faglighed og test. Og kunne den påståede manglende faglighed løses ved at give eleverne nogle ordentlige arbejdsforhold en optimal mængde voksenkontakt i form af en lærer, der har tid.