Udansk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da grækerne og romerne traf på os fra det germanske område, forstod de naturligvis ikke vores sprog; de syntes, vi sagde »bar-bar«. Og deraf skulle ordet barbar være opstået ifølge ordbøgerne. Om det er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige, men det er da ikke utænkeligt. Der er mange eksempler på, at det fremmede let opfattes som primitivt og barbarisk, uanset om der er rimelighed i det.

Når vi bruger glosen udansk, er det ofte, men ikke altid negativt. For nogle århundreder siden havde ordet betydningen »fremmedartet, barbarisk«, men senere har det kunnet betegne dels en anden nationalitet end den danske, dels det, der ikke er i overensstemmelse med dansk skik og brug, dansk tankegang, udbredte danske indstillinger og så videre. Ordbog over det danske sprog citerer

Georg Brandes for at skrive, at højtidelig alvor og al patos er udansk. Ser man på eksemplerne fra søgemaskinen Google, viser det sig, at langt de fleste anvendelser af karakteristikken udansk er negative: »Udansk tankegang bag massakre på råd og nævn«, »Dansk Folkeparti står for alt, hvad der er udansk«, »Det er meget udansk at overtage amerikansk politisk korrekthed«. I en bog af svenskeren Fredrik Lindström, »Världens dåligaste språk«, hævdes det, at danskere er mere lukkede om sig selv end svenskere og derfor altid bruger ordet udansk negativt. Derimod er de mere udadvendte svenskere så beskedne, at de opfatter osvenska som et positivt ord. Jeg har tjekket brugen af osvenska, og det bruges bestemt ikke altid positivt. Og udansk kan være ganske neutralt, som når det for eksempel om en sætningskonstruktion hedder, at den er udansk. Det betyder såmænd bare, at den ikke er i overensstemmelse med dansk sætningsstruktur. Alligevel: Lidt er der vist i dette om forskellen mellem svensk og dansk. Men nordmændene dementerer danske fordomme, når det i en tale ved et 25-års-jubilæum hedder: »Vi kan vel, mellom oss, gjøre noe så unorsk som å uttrykke kollektiv stolthet over det som er oppnådd«. Og når Lindström over en kam hævder, at vi her i landet er os »själv nog«, får jeg lyst til at kalde ham et utyske!