I Folkeskolen nummer 13 gør professor Niels Egelund sig ihærdige bestræbelser på at bortforklare, hvorfor Håbo-evalueringen ikke blev nogen succes for de progressive, reformivrige skolefolk. At især de fagligt svage klarer sig dårligt, skyldes ifølge Egelund manglende ledelse og almindelig slendrian i nogle lærer­team.

Der er imidlertid ingen grund til at forkaste Håbo-modellen, hævder Egelund og henviser til de resultater, Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune har opnået.

Pudsigt nok undlader den ærede professor dog at nævne Helle­rup Skoles katastrofalt dårlige resultater ved sidste års afgangsprøver: På listen over 1.603 skoler blev Helle­rup Skole placeret som nummer 1.423 med et gennemsnit på 7,5 i de samlede afgangskarakterer.

En mildest talt tankevækkende svag placering, i betragtning af at Hellerup Skole er flagskibet i Gentofte Kommunes 700 millioner kroner dyre skoleprojekt, og at vi taler om et område uden nævneværdige sociale problemer.

Folk, der har fingeren på pulsen, takket været tusindvis af timer i selskab med livs­glade elever, falder ikke på halen i begejstring over teoretikere med politisk korrekte meninger. Vi ved, at der også er kvaliteter i den mere traditionelle måde at drive skole på. Og at vi så skal karakteriseres som »gammeltænkere« af medieguruen Egelund ja, det må vi bare lære at leve med.