Blæser der forårsvinde i folkeskolen? Måske. I hvert fald skulle vejen til »ny faglighed« være under anlæggelse. Budskabet formidles i en række temahæfter og omtales i Folkeskolen nummer 7. Men inden forventningerne stemmes for højt, støder man på den grummeste forureningskilde i den pædagogiske debat: kompetencer. For al faglighed skal ses under synsvinklen kompetencer. Og så kan alt ske. Og det gør der sandelig også. I matematikafsnittet står nogle for folkeskolen højt­ravende vendinger om at se verden i matematisk perspektiv, formulere problemer ud fra matematisk tankegang med mere. Det går lige an, fordi det højtflyvende skal hvile på solidt indlært matematisk viden formentlig paratviden. Men der skal sandelig megen paratviden til, før der er substans i den svada. Klasserne er jo fastlåst i udelthedens lænker, hvor de svage fortsat skal lære lige så meget som de stærke. Eller de stærke lige så lidt som de svage. Andre har i erkendelsen af de faktiske forhold taget afstand fra at koble de høje ambitioner til den konkrete virkelighed. Man skal bort fra stofbaseret pensum, siger de. Men hvor bliver den nye faglighed så af? I stedet for de stakkels kongerækker og salmevers, der altid må holde for, når konkret viden skal latterliggøres, skal der introduceres faglige kompetencer, siges det i en kommentar til temahæfterne, hvorved kompetencer i hvert fald sættes i modsætning til konkret faglighed. Og så kan dannelsesspøgelset og de bløde personlige kompetencer fortsat få lov at spøge. Anders Bondo Christensen har jo allerede i kampen mod en litterær kanon reduceret fagene til lærernes metode til opnåelse af noget andet end faglig viden. Så ny faglighed kan godt gå hen og blive gammel sur vin på nye sække.