Debat

En naturlig konsekvens

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I medlemsbladet Folkeskolen nummer 9/2004 under rubrikken »Bagsmækken« påkalder fr. Helle Rabøl Hansen sig opmærksomhed med en artikel om at blive sat uden for døren.

Så utrolig mange får lov at komme til orde og tviste rundt i manegen og komme ud med personlige oplevelser og synspunkter og derefter gøre dem generelle og problematiske.

Helle Rabøl Hansen har sine oplevelser fra hyppige skolebesøg. Det fremgår ikke, om det er hendes eget barn, der ikke kan passe sig ind i helheden/opføre sig ordentligt, så andre kan få arbejdsro, eller hvilke kilder der øses af. Besøgshyppigheden redegøres der heller ikke for, men man kan konstatere, at det ikke er mange forundt hyppigt at befinde sig på en skole i skoletiden for at observere. Men det kan Helle Rabøl Hansen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det understreges, at Helle Rabøl Hansen er cand.jur. uvist af hvilken grund for titel giver ikke større legitimitet, heller ikke at være cand.jur.

Hovedmeningen med artiklen er, at den »forstyrrende« elev ikke skal sættes uden for døren, fordi det opfattes som udstødelse og mobning, og at man/lærerne må forstå at tale så meget med barnet, at det naturligvis bliver i gruppen. Med sådanne betragtninger beklikker Helle Rabøl Hansen, at det ikke bliver forsøgt, og det passer ikke ganske enkelt! Der er i langt, langt de fleste tilfælde ydet en stor indsats for at holde eleven inden døre; men en grænse nås, og så kommer en god og fornuftig sanktion til udførelse: Ud at tænke sig grundigt om. Punktum. Og det har overhovedet ikke noget med udstødelse og mob­ning at gøre for børn, men en naturlig konsekvens. Og sådan kan/skal det være, når man overtræder fællesregler.

Man kunne bede Helle Rabøl Hansen om i sit juridiske arbejde at overføre sine holdninger på kun at tale med lovbrydere, ikke udstede bøder, ikke udstede forbud, ikke fængsle, ikke retsforfølge og så videre den juraarbejdende gruppe vil komme på et spændende pædagogisk overarbejde, og retsvæsenet får mange, mange resurser frigjort, fordi man ved samtale kan klare problemerne eller hvad? Men hvis det skulle lykkes for Helle Rabøl Hansen, vil vi i Folkeskolen gerne høre om de strålende resultater.