Debat
0   182

At stå på hovedet og lande på benene

På baggrund af Connie Kruckows reaktion i Folkeskolen nummer 9 har jeg følgende kommentar:

Det er rigtigt, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) fortsat er medlem af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), men det ændrer intet på det, der var kernen i mit indlæg i Folkeskolen nummer 6, nemlig at DSR og Sundhedskartellet ikke længere er en del af KTO-fællesskabet (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), og at forhandlingsforløbet ved Overenskomst 05 er »vendt på hovedet«.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad angår forholdet til FTF har DSR på baggrund af den aktuelle situation ikke mere plads i FTF-K (Kommunalt Forhandlingsfællesskab). Det har medført, at DSR ikke mere har formandsposten i FTF-K, hvor de organisationer, der under FTF varetager de kommunale og amtskommunale forhold, koordinerer deres overenskomstkrav.

At Sundhedskartellet består af selvstændige organisationer, er et faktum, som det kan undre, at Connie Kruckow har behov for at belære om, og hvem der påvirker hvem, er i denne sammenhæng vist mest af akademisk karakter.

Tilbage står, at Overenskomst 05 på baggrund af ovenstående er omgærdet af en vis spænding, som ikke mindst DSR har bidraget til, al den stund at KTOs nye forhandlingsmodel blev til i et forsøg på at tilfredsstille DSR det lykkedes som bekendt ikke.

Om DSR ser virkeligheden på en anden måde, afgør DSR selvfølgelig helt selv.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ