0   77

Et fagligt løft uden facitliste

Silkeborg-skole bruger projekt om kvalitet til at skabe modvægt til debatten om børns manglende faglige færdigheder

Lærerne påÅrhusbakkens Skole i Silkeborg står midt i et projekt om kvalitetsudvikling.

Skolen er en af fire skoler i landet, som deltager i Undervisningsministeriets projekt 'Kvalitetsudvikling i Folkeskolen' i samarbejde med konsulentfirmaet PLS Consult. Kernen i projektet er arbejdet med at udvikle en metode og en række værktøjer, der kan bruges til at beskrive og evaluere de mål, processer og resultater, som skolen satser på i dagligdagen.

Artiklen fortsætter under banneret

Brugerne af de udviklede værktøjer skal i første række være lærerne og skolens ledelse, i anden række eleverne og deres forældre samt i tredje række kommunen.

Baggrunden for at lade skolen deltage i projektet beskriver skoleleder Svend Aage Munch således:

- Vi har længe følt os som en kastebold mellem de internationale undersøgelser, og vi har altid forsøgt at være loyale over for samfundets ønsker til skolen ved at skabe dygtige og selvstændige elever.

- Nu vil vi selv være med til at sætte dagsordenen for den pædagogiske debat, og vi ønsker professionelt at være med til at definere kvaliteten i vores arbejde.

Svend Aage Munch erkender, at lærere nok sjældent er gode til at beskrive deres arbejde. Den opgave vil de gerne blive bedre til at løse, så hele lærerkollegiet og skolebestyrelsen er gået aktivt ind i udviklingsarbejdet.

En række enkle spørgsmål skal være ledetråde for arbejdet i klassen, lærerne imellem, på ledelsesplan, mellem skole og forældre samt inden for de enkelte fag: Hvor er vi, hvad er vigtigt for os, hvad vil vi opnå, hvad er målet, hvordan vil vi nå målet, hvornår og hvordan finder vi ud af, om målet nås?

- I sidste ende skal hvert fag, hver samarbejdsfunktion og hvert led på skolen være beskrevet så konkret, at andre kan gå ind på Internettet for at øse af vore erfaringer og redskaber i deres eget arbejde, fortæller skolens tovholder for projektet, Jørgen Jørgensen. Han fortsætter:

- Det kan ske i form af en udførlig manual til de forskellige fag, så nye lærere uden problemer kan sætte sig ind i de mål og den pædagogiske linje, vi stiller op på skolen. Værktøjet, der er tale om, leverer ingen facitliste for arbejdet. Det er snarere en systematik for den måde, ledelse og lærere formulerer deres konkrete mål, visioner og de kriterier, der ligger bag dem.

Forældrene kan se frem til den dag, da de via Internettet kan følge detaljeret med i arbejdet med at opstille mål for skolens arbejde og for opfyldelsen og evalueringen af dem.

Skolebestyrelsen bakker da også op om projektet. Formanden Bruno Kæmsgård siger:

- Det er godt at være med, fordi projektet presser lærerne til at stramme sig op. De skal forholde sig og formulere sig så tydeligt, at de rent fagligt måske er rykket et år eller to frem.

Bruno Kæmsgård erkender, at nogle lærere har næret en fagpolitisk frygt for at få kastet lys på deres arbejde.

- Men de fleste ser det som en udfordring, der kan give dem et fagligt løft. At deltage i processen med at formulere værktøjet giver lærerne og ledelsen en chance for at fokusere på kvaliteten af undervisningen, siger han.

Internettet er blevet omdrejningspunktet for projektet med et computer-netværk, som forbinder de fire deltagende skoler. Kravet er konstant opdatering af arbejdsplaner, erfaringer, metodeudvikling og resultater.

Ambitionen er at gøre det naturligt for ledelse og lærerne løbende og nærmest per automatik at opstille utvetydigt klare mål for arbejdet og efterfølgende vurdere dem i forhold til for eksempel elevernes udbytte af undervisningen.

Lærer Jørgen Jørgensen advarer dog mod, at projektet om kvalitetsudvikling ender som et økonomisk styringsredskab for kommune og stat, men skoleleder Svend Aage Munch tror ikke på den risiko. Han peger på de positive perspektiver.

- Det giver os en mulighed for at stå stærkere i definitionen af kvalitet. Når vi nu ønsker at sætte de bløde værdier som samarbejdsevner, fleksibilitet og selvstændighed i højsædet, er vi også nødt til at dokumentere dem over for forældre, medier, ministerium med mere.

- Hvor lærere hidtil har været sig selv nok, får vi med de nye evalueringsredskaber en chance for at opbygge en stærkere fælles kultur og en stærkere læringsproces. Vi skal i højere grad end før kunne diskutere hinanden, inspirere hinanden og kritisere hinanden, noget, vi kun kan med ensartede begreber, tilføjer han.

Et sidste markant element i projektet er, at skoleledelsen får et styringsredskab i hænde. Ledelsen kan for eksempel lettere hjælpe lærere med problemer ved at give dem en systematisk metode til at kunne tale om undervisningen.

- I 1998 satser vi alle vore ressourcer på internt uddannelsesarbejde. I yderste konsekvens bør det være sådan, at lærere kan supervisere hinanden i det daglige arbejde, så vi kan udvikle os i rollen som undervisere, siger viceskoleinspektør Thorsten Erikson.

Steen Bille er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet