Hvilke andre undervisningsmidler - eller medier for den sags skyld - end computere, netværk, programmer og udstyr stiller så store, effektive, spændende og relevante muligheder til rådighed for den vekselvirkning, der skal være mellem undervisningens materialer og lærere og elever? Bøger? Næppe! Langt, langt størstedelen af de undervisningsmaterialer, der findes på folkeskolerne i dag, er - bøger. Langt størstedelen af den undervisning, der praktiseres i folkeskolen, er derfor formodentlig baseret på bøger.

Hvilket andet undervisningsmiddel er i dialog med eleverne - og lærerne for den sags skyld? Computere afkræver simpelthen brugerne dialog, næsten uanset hvad man vil bruge dem til: Arbejde med tekst, layout, tegninger, fotografier, lyd, film, for slet ikke at tale om kommunikation. Det er netop et ganske særligt træk ved computere og digitalt råstof, at man er nødt til at forholde sig til spørgsmål som 'Hvad gør vi nu?', 'Hvad er det, vi vil lave?', 'Hvordan gør vi nu dét bedst?', 'Skal vi bruge dét billede, eller skal vi lave et selv?', 'Hvordan viser vi det til andre?'. Og dialogen består ikke bare af simple små spørgsmål - næh . . . helt af sig selv opstår der situationer, hvor eleverne bliver nødt til både at foretage valg og tage stilling og dermed ansvar - helt konkret. 'Lad os prøve at gøre sådan - nej det duer ikke!, 'Hvordan gjorde I? - næhh . . .' - og så videre. Eleverne bliver hele tiden nødt til at forholde sig til deres eget arbejde, sammenligne med andre, snakke med andre - dialogen og vekselvirkningen kommer helt af sig selv.

Men undervisningsmaterialerne, altså de 'gamle' og 'traditionelle' materialer, lægger ikke nødvendigvis op til denne arbejdsform.

I Undervisningsministeriets 'Banebryder'-projekt arbejdes der på to fronter med at udvikle bud på fremtidens undervisningsmaterialer. I SkoleMedi@'s del af dette udviklingsprojekt har vores arbejdsgrupper i løbet af det første år arbejdet på at beskrive og præsentere et bud på en 'IKT-pædagogisk platform', altså en model for, hvordan vi mener, at informations- og kommunikationsteknologien bedst kan bruges i undervisningen. Ikke svaret på undervisning - naturligvis - men et bud på, hvordan IKT bedst kan bruges i undervisningen.

Der er stor forskel på at producere lærebøger og så flermedie-materialer. De digitale medier giver meget gode muligheder for at lave undervisningsmaterialer, der er lavet til ikke-lineære undervisningsforløb, projektlignende arbejdsformer, differentiering af undervisningen, og dermed sætte elevernes potentialer og forudsætninger i centrum. (Jeg nævnte ikke 'elevernes ansvar for egen læring' - det burde hedde 'medansvar', hvis det skal give mening . . .).

Modellen sætter undervisningens råstof i centrum. Modellen kræver blandt andet, at lærere og elever let kan få fat i materialernes enkelte dele: tekster, fotos, tegninger, lyd- og filmklip (og øvrige traditionelle materialer naturligvis).

Eleverne skal kunne arbejde med (rå)stoffet på en måde, så undervisningen får en forbedret læringseffekt i forhold til brugen af traditionelle lærebøger. I fremtidens undervisningsmidler skal materialernes råstof gøres meget mere tilgængeligt. Dermed får eleverne reel mulighed for at komme i dialog med stoffet og dermed lære mere. De vigtigste nøgleord i bearbejdningsprocessen er efter vores opfattelse:

Fremskaffe, fremstille, organisere, selektere, kombinere, præsentere dele (foreløbige, internt), diskutere, revidere, præsentere helheder (endelige, eksternt), vurdere, evaluere.

Se mere om projektet:

http://www.dk/fsa/uvmidler/uvmidler/banebryderprojektet.html

www.uvm.dk/fsa/uvmidler/uvmidler/banebryderprojektet.html

Undervisningsmaterialet 'Verden Rundt':

http: //www.VerdenRundt.dk.www.Verden

Rundt.dk.

Direktør, SkoleMedi@, e-mail: cwang@skolemedia.dk