En tilfredshed, som Gallups og AIM Nielsens undersøgelser skulle borge for. En helt anden sag er, hvordan talmaterialet fortolkes. Og her er cheføkonom Steen Frandsen fra DLF hurtigt ude. For her gælder vippen en skilling, som man siger. Steen Frandsen har opdaget, at tilliden til lærerne er større end tilliden til skolen. Og hvad det betyder, kan man jo stort set selv bestemme. Og i DLF bestemmer man så, at befolkningen her tager afstand fra, at regering, Folketing og kommuner ikke vil betale, hvad det koster at virkeliggøre folkeskolelovens intentioner. Derfor er tilliden til lærerne større end til skolen, siger man og håber så på, at alle vil lade det blive ved den forklaring. Og sandt er det jo, at ingen er så store mestre i at jonglere retorisk med ansvarsbegrebet som regering, Folketing og kommuner, uden at det koster dem en øre.

Men alligevel kunne man med mindst lige så god ret bestemme noget helt andet. Man kunne nemlig lige så godt beslutte, at tallene viser, at befolkningen har tilegnet sig en fuldt berettiget skepsis over for den til overmål skamroste folkeskolelov og et modsvarende forsigtigt håb om og tillid til, at lærerne alligevel får noget ordentligt ud af det umulige. Og det er jo en helt anden historie, som DLF med sit tvivlsomme ansvar for folkeskoleloven næppe betaler en cheføkonom for at fortælle. Det er jo vanskeligt at læse aviser og samtidig overse de ildevarslende signaler fra videregående uddannelsesinstitutioner og fra erhvervslivet om vores uddannelsesmæssige nedtur.

Vagn Madsen

Brønderslev