Debat

Lærerfjendtlig holdning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det ser ud til, at det ideologiske betyder mere end den praktiske respekt for resultater. I Folkeskolen nummer 42 beretter jeg for Jette Jensen, Århus Lærerforening, om langsigtet, ret ubesværet forældreindsats for at skaffe økonomi til en skolerejse, en Færøtur. Det vil sige, at der er lige nøjagtig så meget økonomi til rådighed for klassen, som forældrene beslutter at skaffe til veje.

I Århus Lærerforening har bogstaveligheden sejret, for folkets skole skal forstås bogstaveligt, og alle, der går der, skal kommunen betale for. Hvad skal vi nu kalde alle de folkeskoler, hvor elever, forældre og lærere tager den internationale dimension i undervisningen for pålydende og arrangerer delvist forældrefinansierede skolerejser, når Århus Lærerforening har taget patent på, hvad en folkeskole er?

Selvfølgelig er der gedigen undervisning i skolerejsen - før og efter - det ved man også i Århus, men anbefaler alligevel af ideologiske grunde, ikke af pædagogiske, udelukkende at fokusere på undervisningskoblingen til lejrskolen, fordi denne er gratis. Derfor meddeles det medlemmerne i Århus, at de skal droppe skolerejsen, hvis Jette Jensen ellers vil vedkende sig interviewet i Folkeskolen nummer 40, hvor negativiteten i forhold til skolerejsens muligheder i Århus-kredsen blev meget tydeliggjort.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Fagforeningstoppen i Århus går så langt i modviljen mod skolerejsen, at man anbefaler Århus-læreren, at denne jo blot kan bruge efterårsferien på en skolerejse med eleverne. Når nu foreningens formand så gerne vil fungere politisk ideologisk, så undrer det mig, at medlemmerne i Århus lader Jette Jensen politisk overleve med så lærerfjendtlig en holdning.

Torben Thomsen

Aars