Ved skoleårets begyndelse fik vi en elev i 5.a.

Vi fik lejlighed til at læse en del af elevens papirer,

og her følger den sande, men i sagens natur meget slørede historie om denne nye elev. Vi er klassens centrale lærere, lad os hedde Lis og Per

- og lad os kalde eleven Dan.

Århus. November. 1. klasse. Urolig dreng. Allerede anden skole. Behov for ros og rolige omgivelser. December. 1. klasse. Velbegavet. Store adfærdsmæssige problemer. Voldsomme konflikter med de andre børn. I observationsklasse. Januar. 1. klasse. Skoleskift. Kontaktbesvær. Rastløs. Voldelig. Februar. 1. klasse. Det går bedre. Marts. 1. klasse. Det går meget dårligt. Udtalelse: Dan bør vide, hvor han skal bo . . . Mor for længst ude af billedet. Voksenkontaktbehov. Ikke folkeskoleegnet. April. 1. klasse. Følelsesmæssige problemer. Ringe selvværd. Let ved at lære. Voldelig. Mangler udholdenhed og koncentration. Far møder ikke op til aftalte møder. Maj. 1. klasse. Skoleskift. Flytter til Fyn. På privatskole. Juni. 1. klasse. Nyt skoleskift. Friskole. November. 3. klasse. Tilbage til Århus. Ny skole. December. 3. klasse. Alle lærere er bekymrede. Papirer til socialforvaltning. Marts. 3. klasse. Faglige problemer. Kan ikke undervises. Ingen social sans. Ikke folkeskoleegnet. Far kommer ikke til møder. Dan har det svært. Juni. 3. klasse. Bor sammen med far og onkel i narkomiljø i Nordårhus. Koncentrationssvigt. Mor for en kort periode inde i billedet. Oktober. 4. klasse. Friskole på Sjælland. Passer ikke undervisningen. Far og søn uden fast adresse. Fagligt med store huller. Marts 4. klasse. Tilbage til Jylland. Den syvende skole. Problemer fra starten. Sparker og slår lærere. Ekstrem voldelig. Kan ikke undervises.

Og så startede han hos os. Dans ottende skole. Allerede i slagsmål første skoledag. Minitur. Aggressiv adfærd. Fiksering. Brev til far fra skolen. Gentagne telefontrusler mod Lis. Far småkriminel og misbruger (?). Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og skoledirektør ind i sagen.

Og her står vi nu. Behøver vi skrive, at Dan pjækker, at kontaktbogen mangler, at bøgerne ikke er bundet ind, at Dan har samme tøj på som ved skolestart, at han ikke har gymnastiktøj med, at madpakken mangler, at Dan har store faglige problemer i alle fag, at han er uunderviselig, at han er følelsesmæssig labil, at klassens elever allerede har valgt ham fra, at vi er dybt bekymrede og fortvivlet over Dans liv, at historien gentager sig . . .

Tør I gisne om, hvad Dan laver, når far er i byen med vennerne? Når Dan er alene med fars venner? Tør I gisne om forløbet af Dans førskoleperiode? Nej, vel. Allerede når disse linjer læses, går Dan sikkert på sin niende skole. Nettet strammer allerede. Resten af hans liv kender I!

Og så er det, vi stiller spørgsmålet: Hvem svigtede? Diverse klasselærere? Skoleinspektører? Psykologer? Skoledirektører? Socialarbejdere? Hvilket væsen eller system har spillet fallit?

Det er frustrerende og dybt fortvivlende, at alle kan se og har kunnet se igennem en lang årrække, at her er et barn, der misrøgtes og er truet. Hvem sagde omsorgssvigt? Hvem sagde tvangsfjernelse? Hvem sagde i det hele taget noget? Hvem gør noget nu?

I Danmark må man ved lov ikke slå børn. Adoption er nærmest en umulighed. I Danmark er der love og regler for snart alting. Men man må godt gøre et barn fortræd.

Forfatternes navne er kendt af redaktionen