'Lærer er det værst tænkelige, man kan blive ved en fejltagelse' (Palle Lauring), og det er synd og skam, hvis nye gode kolleger føler, at der er tale om en fejltagelse.

Alt for mange af dem går rundt med skjulte problemer, som det er helt urimeligt, de skal bære på.

Det kan være hårdt at undervise, og selvfølgelig er det ikke let, bare fordi man er ung.

Tillidsrepræsentanten spørger da også efter en tid, hvordan det går. Hvorfor svarer alt for mange unge kolleger så, at det da går udmærket?

Mon ikke det er, fordi der ligger en række uudtalte forventninger om, at unge lærere er friske og idérige i modsætning til 'gamle' og udtjente? Fordi man ikke tør fortælle, at der er problemer, fordi man er bange for, at det tolkes, som om man ikke kan klare opgaven? Fordi tidens krav om overblik, refleksionsevne, planlægning, indsigt, teamarbejde, kvalitetsudvikling og så videre er udtænkt af mennesker, der tror, at unge mennesker har erfaringen med i rygsækken?

Det er nok meget sværere at starte lærergerningen i dag, end det var, da vi store årgange kom ud og erobrede lærerværelserne, og jeg ved, at alt for mange af vore nye kolleger har fået skemaer, der er alt for krævende, men som de føler sig forpligtede til at magte.

Hvad med planlagt overtid hele året? Klasselærer for to klasser eventuelt med overtid? Et skema fyldt med totimersfag? Musik og billedkunst i massevis? Samarbejdspartnere, der er lige så uerfarne? Flere forskellige team at finde en rolle i? De timer, som mere erfarne kolleger har betakket sig for? En såkaldt vanskelig klasse?

Vi kender alle sammen til rædselsfulde begynderskemaer, som først og fremmest egner sig til at fjerne selvværd og tro på egen formåen hos en ung lærer.

Derfor, unge kolleger!

Hvis I har et skema med elementer af ovenstående eller med andre stressfaktorer, så er det ikke jer, der er noget i vejen med, hvis det er for hårdt. Det er forståeligt, hvis I er kede af det, når I kommer hjem, men det er vigtigt, at I tør melde ud på skolen, når skemaet er psykisk belastende.

Der er heldigvis også skoler, hvor man sikrer sig, at nye lærere starter i relativt trygge rammer hvad både klasser og samarbejdspartnere angår, hvor de nye lærere føler sig godt behandlet og trives i jobbet.

Det er slet ikke sikkert, at vi som kolleger har ret megen indflydelse på, hvilke skemaer vore nye kolleger får, men vi kan gøre vores bedste for at give dem en god start.

Ansvaret for ethvert uhensigtsmæssigt skema ligger hos ledelsen, og hvis en lærer føler afmagt, er det ledelsens opgave at ændre på forholdene.

Hvis vi selv bærer rundt på den abe, bliver opgaven bare endnu mere ubærlig til skade for alle parter - også eleverne.

Stine Preston

Vejle