Her i det tidlige efterår, hvor ønsker og krav diskuteres med medlemmerne, er der to områder, der hurtigt bliver centrale, ja bemægtiger sig hele debatten: Forberedelsestiden og ny løn.

Uden at gøre knæfald for modparten og de mange medløberes synspunkter (kvalitetsudvikling er ikke kun en opgave for folkeskolen!), så kan jeg medgive, at den strenge opdeling i U-, F- og Ø-tid er en hindring for spontan udfoldelse. En nydefinering af opgaver kan tolereres, og det er min overbevisning, at vore forhandlere vil opnå et tåleligt kompromis. Spørgsmålet vil så blive, om medlemmerne vil acceptere et sådant, hvor kendte udregningsmetoder erstattes af nye.

Ny løn modtages med mange og forskellige reaktioner, hvoraf ingen er positive. Systemet vækker afsky, og løngaranti, overgangsordning, stigning i begyndelsesløn og et muligt trin 40 samt foreningens udmeldinger om et lønsystem for undervisere kan ikke overbevise nogen. Umiddelbart kunne det se ud til, at DLF bør opgive tanken om at lade lærere og børnehaveklasseledere gå over på ny løn, men hvis dette system er fremtidens, så kunne vi handle her og nu ved at kræve en overgang. Vi skal så anvende Kommunernes Landsforenings sprogbrug og fordre fleksibilitet, decentralitet, uddelegering af ansvar og kompetence. Kort sagt, kreds og kommune klarer lønspørgsmålet inden for en rammeaftale. Når kommunen har myndighed til at fastsætte lønnen, så må kredsen have myndighed over arbejdskraften. Kreds og kommune vil blive ligeværdige forhandlingsparter. Der vil være adskillige fordele ved en sådan aftale:

- Begge parter vil være interesseret i at nå til enighed

- Vælgerne vil interessere sig mere for kommunalpolitik

- Forældre og skolebestyrelse vil blive aktiveret

- Medlemmerne vil blive aktive og slutte op om kredsen

- Kommunerne vil tilstræbe en større grundlønsdel, altsåønske centrale aftaler.

En sådan aftale stiller krav til en god og gennemarbejdet rammeaftale, hvor specielt strejkereglerne er nøje fastlagte. Jeg forudser ikke kommunale strejker hvert år, da lærere er et forsigtigt og besindigt folk, men det, at muligheden består, vil være motiverende for kommunen. Med en lokal strejkeret vil vi også kunne hjælpe de skoleledere, der i dag betingelsesløst er på ny løn. Jeg beklager, at det er sådan, og derfor bør DLF tage ved lære af tidligere fejltagelser. Ved Overenskomst 97 var der ikke megen opmærksomhed vedrørende ledernes overgang til ny løn. Set med bagklogskabens øjne så burde lederne have haft en intern urafstemning om overgangen. Derfor bør den kommende urafstemning deles i to: en for overenskomsten og en for overgang til ny løn. En samlet urafstemning vil ende med et nej - et nej, som ingen kan tolke, og som er svært at rette op.

Hans Rechendorff

Øst-Djurs Kredsen