NetOpNu

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du været på Nettet i dag

Nævner du ordet Internet på lærerværelset, får du sjældent entydige reaktioner. Nogle er begejstrede, andre skeptiske, mens en tredje gruppe endnu ikke har stiftet bekendtskab med det. Spørger du til gengæld børn i skolegården, oplever du sjældent skepsis - Internet er cool!

For skeptikerne og de ikke indviede er problemet med Internet, at det ofte er indhyllet i en tåge af tekniske termer og mystik. Efteruddannelse er naturligvis grundstenen i fornyelsen og udviklingen af den danske folkeskole, men omvendt skal man huske, at der findes andre måder at tilegne sig viden på. At komme i gang med Internet kræver få tekniske færdigheder, og ekspertisen kan kun opnås gennem brug, brug og atter brug.

I snak om Internet kan ord og begreber som blackbox, Browser, World Wide Web, hypertekst og søgerobotter ofte skabe mere angst end lyst til at tænde skolens computer og koble sig på Nettet. Derfor skal opfordringen i denne uge være: Glem alt om teknologi, sæt dig foran en maskine, tryk påInternet, tænk på en hobby. Skriv for eksempel modeljernbaner og se, hvad der sker. Denne øvelse viser sig i de fleste tilfælde at skærpe lysten og inspirere til brug af Internet i undervisningen. Kun gennem konkret brug opnås forståelse for mediets funktion og muligheder!

At overskride sin skræk for teknologien betyder til gengæld adgang til vor tids største informations- og kommunikationsressource. Her kan man få forbindelse til alverdens bibliotekskataloger, databaser, man kan hente elektroniske bøger, udveksle post og diskutere med ligesindede fra hele verden. Man kan præsentere sig selv, sin undulat eller skole, finde kollegaer, hente artikler eller købe billige Levi's i USA. Man kan høre radio og se koncerter livejha, cra

Vidste du at

Internettet som så meget andet teknologi i begyndelsen var et stykke militært isenkram. Det amerikanske forsvar ønskede en sikker kommunikationsform. Løsningen blev Internettet, hvor kabler og fibre forbundet til computere rundt i verden gjorde det muligt at transmittere informationer i et meget stabilt netværk. Senere koblede man store computere fra amerikanske universiteter på nettet, og langsomt overgik det til at være et forsknings- og undervisningsnetværk. I 80'erne kom store virksomheder på Nettet, og USA's regering trak sig.jha, cra

NETop

Hvis det er første gang, du vover dig ud på Internettet, er det ikke en dårlig idé at gøre det sammen med en, man kender. Et godt sted at begynde på Nettet kan være Danmarks Lærerhøjskoles hjemmeside på adressen http://www.dlh.dk

For at fremme kommunikationen med sine kursister har Danmarks Lærerhøjskole netop udskiftet sit gamle look med en ny brugerflade. Hvis man tidligere har besøgt dlh.dk, kan man se frem til en positiv overraskelse. Strukturen er klart forbedret, og det, der før kunne virke som en blandet landhandel, forekommer nu gennemtænkt og meget nemmere tilgængeligt.

På dlh.dk er det i øjeblikket muligt at søge oplysninger om kurser og konferencer, og desuden findes oplysninger om Danmarks Lærerhøjskoles forskningscentre og institutter. Dog savner man informationer om de konkrete aktiviteter inden for forskningen, ligesom der endnu mangler udførlige kursusbeskrivelser.jha, cra

Konference om læring og IT

Frederiksborg Amt holder den 18.-21. oktober en international konference med titlen 'Global learning in the 21st century'. Konferencen er den første i dansk regi, som er baseret på at bringe lærere, beslutningstagere og forskere sammen for at diskutere informationsteknologi (IT) og uddannelse. Danmarks Lærerhøjskoles afdeling for 'IT og uddannelse' og Legos 'mindstorm'-gruppe er direkte involveret i arrangementet.

Henvendelse til e-mail: info@globallearning.org

jha, cra

Husk at

Det er i orden at forvente en hurtig og pålidelig adgang til Nettet. Men skolens edb-vejleder er kun et menneske. Gør dig klart, hvad du søger efter, så undgås mange spildte timer.

Søgemaskiner og web-guider er et godt udgangspunkt og findes som regel på skolens startside.

Søgemaskiner og web-guider er ingen garanti for kvalitet. Find dine favoritkilder og steder og gem adresserne på harddisken.jha, cra