I Danmarks Lærerforening er der en meget høj grad af enighed om de fagpolitiske mål, som er vedtaget i principprogrammet og foreningens lønpolitik. Medlemsdebatten om krav til OK '99 handler derfor først og fremmest om, hvordan der skal prioriteres mellem kravene og hvilken strategi, der skal følges. Debatten føres primært via skolemøder arrangeret af de enkelte kredse.

Hovedstyrelsen har udsendt forslag til krav i den OK-pjece, der via kredsene formidles til alle medlemmer. Det er vigtigt, at man i debatten forholder sig meget konkret til disse krav: Er det de rigtige krav? Er der krav, der skal udgå? Andre, der skal tilføjes? Og - ikke mindst: hvordan skal der prioriteres mellem kravene? I den forbindelse ligner forløbet tidligere krav-opstillinger.

Men samtidig er det velkendt, at specielt arbejdstidsaftalen og nye lønformer kommer til at spille en afgørende rolle i forhandlingerne. Arbejdsgiverne vil stille krav på begge områder. Hovedstyrelsen har også formuleret forslag til arbejdstidskrav, og for nye lønformer lægges op til en afklaring af, hvilke forudsætninger der skal opfyldes, såfremt en overgang til et nyt lønsystem skulle blive aktuelt. Det vil ikke være hensigtsmæssigt blot at afvente arbejdsgivernes udspil. Hovedstyrelsen lægger i stedet op til, at foreningen kommer med offensive bud på begge områder.

M.h.t. arbejdstid foreslår hovedstyrelsen krav, der tilpasser arbejdstidsaftalen til den fortsatte pædagogiske udvikling. U-tiden bør omdefineres, og der bør være et krav om indgåelse af lokalaftaler om tid til samarbejde, ligesom erfaringerne fra forsøg med helhedsaftaler (total-akkordlægning) skal inddrages i forhandlingerne.

Hovedstyrelsen har ikke formuleret kravforslag til nye lønformer. Men der er tre væsentlige grunde til, at en afklaring af nye lønformer er nødvendig: 1) Med de indbyggede garantiordninger vil nye lønformer på sigt kunne sikre flere lønmidler til lærerne, 2) da 56 procent af de kommunalt ansatte allerede er overgået til nye lønformer må det forventes, at interessen i aftalesystemet for at videreudvikle det nuværende lønsystem vil være aftagende og 3) ved senere aftaleforhandlinger forventes afsat færre af de puljemidler, der skal finansiere den enkelte organisations specielle krav - eller en overgang til nye lønformer.

Det handler om at sikre penge til en fortsat lønudvikling. Men samtidig må vi også afklare, hvordan et eventuelt nyt lønsystem skal se ud. Her skal vi ikke bare acceptere arbejdsgivernes intentioner om at bruge lønnen som motivations- og ledelsesredskab. Motivationen i et godt lærerarbejde skal findes i et godt arbejdsmiljø og gode rammer for kvalitetsudviklingen. Lønnen skal baseres på forhåndsaftaler og objektive kriterier. Konkurrence på lønnen mellem lærerne passer simpelthen ikke til folkeskolen. Hovedstyrelsen har derfor - indenfor de aftalte rammer for nye lønformer - lanceret en underviserlønmodel, der skal danne udgangspunkt for debatten om, hvordan sådanne principper kan tilgodeses ved en eventuel overgang til nye lønformer.

Arbejdsgiverne spiller hårdt ud. Det fremgår af medierne. Ja, konfliktmuligheden har allerede været på tale. Vi skal ikke lade os true til at gå ind på uacceptable forslag. Men skal vi komme godt igennem aftaleforløbet - og stå stærkt i en eventuel konflikt - er det helt afgørende, at vi ikke blot evner at formulere, hvad vi 'ikke vil'. Derfor skal medlemsdebatten - og kongressen, der har den endelige stillingtagen - give hovedstyrelsen mandat og opbakning til offensive udspil, så vi klart kan markere, hvad der er vores intentioner såvel på arbejdstids- som lønområdet og samtidig afklare, hvor 'grænserne går'. Det er hovedopgaven. Det er mere nødvendigt end nogensinde, at engagere sig i OK-debatten. Derfor: mød op til medlemsmødet, der arrangeres på din skole/i din kreds!

Formand for