En skoleleder kan godt lægge sit arbejde til rette, så han får bedre tid til at præge den pædagogiske udvikling på skolen.

Det viser et forsøg fra Stolpedalskolen i Aalborg, hvor skoleleder Niels Bahn har lagt nogle af sine tunge arbejdsopgaver ud til fem lærere. Det betyder, at han ikke hele tiden bliver afbrudt, fordi han skal tage stilling til praktiske problemer.

- Det har været en klar forbedring for mig. Nu har jeg tid til at snakke med lærere og forældre. Jeg skal ikke længere behandle dem rutinemæssigt, siger Niels Bahn.

Han giver et eksempel:

- Vi når længst, hvis vi underviser eleverne i det, de er gode til. Mange har svært ved at lære at læse, fordi de ikke er parate til det. Men måske er de brandgode til at arbejde med deres hænder og til at omgås dyr. Det vil vi gøre noget mere ud af. Så kommer det med læsningen, når de har brug for det, siger Niels Bahn, der har været skoleleder i 22 år.

Sidste år sagde han ja til at gå med i et forsøg i Aalborg om, hvordan skoleledere får mulighed for at bruge mindst 30 procent mere af deres tid på pædagogisk ledelse, ved at de overdrager opgaver til det personale, der allerede findes på skolerne.

Lærere bliver belønnet

Da forsøget gik i gang, havde Niels Bahn allerede haft en funktionslærer for støttecentret i et år. Det fungerede så godt, at han ved skoleårets start i 1997 udnævnte endnu én, der fik ansvaret for edb og informationsteknologi. I løbet af skoleåret kom der yderligere to funktionslærere til, henholdsvis for specialklasser og indskoling.

Den femte funktionslærer er netop tiltrådt. Hun skal stå for kontakten til skolepatruljerne, samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og politi (SSP) og elevrådet.

Funktionslærerne orienterer ham regelmæssigt om deres arbejdsområder. Men han blander sig ikke i det, de laver.

- Vi har selvfølgelig aftalt rammer for deres arbejde, og vi taler om de områder, vi skal have udviklet. Men til daglig beslutter de selv alting. Hvis ikke de kan bestemme noget, fungerer idéen med funktionslærere ikke. Derfor nytter det ikke, at jeg hele tiden blander mig i alting, siger lederen for 45 lærere og 465 elever.

Selv om han nu har lagt nogle af sine opgaver ud til lærerne, mener han ikke, at tanken er så ny endda.

- Det har altid været sådan, at en lærer inden for et arbejdsområde har taget sig mere af det praktiske end andre. Men nu har vi formaliseret det, så de får lidt belønning for deres indsats.

- Jeg har i den forbindelse hørt lærere sige, at vi nu har så mange funktionslærere, at jeg reelt har indført decentral løn. Det er jeg ikke enig i. For det første skal vi ikke have flere funktionslærere, for så bliver ledelsesstrukturen uoverskuelig. For det andet har vi i mange år haft en skolebibliotekar. Det er også en slags funktionslærer, så på den måde er begrebet heller ikke nyt, siger Niels Bahn.

- Men lærerne oplevede selvfølgelig, at en af deres kolleger havde fået kompetence på et område, som jeg hidtil havde taget mig af. De skulle vænne sig til at gå til en anden end mig, og de skulle acceptere, at når først funktionslæreren har taget en beslutning, så nytter det ikke, at de render til mig for at få omstødt afgørelsen. Som skoleleder bakker jeg funktionslæreren op, understreger han.

Fire af de fem lærere har Niels Bahn selv udpeget. Den femte fandt han frem til, efter at han havde opfordret alle med lyst til opgaven til at smide en seddel ind på hans kontor. Den fremgangsmåde vil han ikke bruge igen.

- En funktionslærer skal løse opgaver, som hører til mit embede. Hvis det er et job, alle kan søge, risikerer jeg, at den rette lærer til jobbet ikke er blandt ansøgerne.

- Funktionslærere er godt pædagogisk udrustede og har en stor viden om det område, de tager sig af. Det er for eksempel vigtigt, at vi får så meget som overhovedet muligt for pengene på vores edb-budget.

- Alle kan se, at de fem lærere har den fornødne indsigt. Samtidig er det mere tydeligt for alle, hvad den enkelte opgave går ud på, når vi samler dem hos én lærer.

Strøm af informationer

Det har ikke været gratis at forsyne Stolpedalskolen med fem funktionslærere. Sidste år fik skolen tilført 180 ekstra Ø-timer, men målet er at finde timerne til funktionslærerne inden for skolens normale timetal. Derfor må Niels Bahn nøjes med et tilskud på 140 Ø-timer i år.

Han er indstillet på at køre videre med funktionslærere, selv om de ekstra Ø-timer forsvinder, når dette skoleår er omme.

- Vi må se, om vi kan organisere arbejdet på en måde, så vi får timer nok, siger han.

- Jeg har fået tid til at lave en intern ugeavis til personalet, så alle ved, hvad jeg arbejder med. Jeg har også tid til at læse de artikler og den faglitteratur, der lander på mit skrivebord, så når jeg læser noget, lærerne bør kende, kopiere jeg det til dem. På den måde får vi stof til vores pædagogiske debat.

Som noget nyt udgiver han også en avis til forældrene hvert kvartal.

- Avisen må gerne komme noget tiere, så vi får en lind strøm af informationer. Jo mere vi fortæller forældrene, desto større er chancen for, at de tager aktivt del i skolens liv.

Selv om Niels Bahn er godt tilfreds med den nye struktur, kan han sagtens bruge endnu mere tid.

- Så snart vi er færdige med at planlægge et udviklingsprojekt, bliver jeg kørt ud på et sidespor, fordi der står andre lærere klar med nye projekter. Derfor når jeg ikke at blive involveret i selve undervisningen og har således svært ved at følge projekterne tilstrækkeligt op.

- Til gengæld er projekterne mere relevante, end dengang et projekt i høj grad byggede på en god idé fra en enkelt lærer eller to. Nu er jeg trods alt med til at planlægge dem og kan derfor få dem til at pege i samme retning, nemlig henimod en realisering af folkeskoleloven, siger Niels Bahn.

Han har dog lagt mærke til, at flere af de små elever ved, hvad han hedder. Sådan plejer det ikke at være.

- Det må skyldes, at de ser noget mere til mig. Men vi når aldrig dertil, hvor jeg kan sige til mig selv: 'Nu har du tid nok, Niels'.

Henrik Stanek er freelancejournalist