I Hjørring sidder en af Folkeskolens flittigste læserbrevsskribenter. Han klarer sig helt uden doping og er alligevel i stand til at yde formidable præstationer uge efter uge. Hans pen drives uophørligt af væmmelse ved de 'pædagogiske yuppier', der angiveligt kun er optaget af at fastholde 'nomenklaturens magt og øvrige privilegier'. Derfor behøver han ikke at nedværdige sig til at forholde sig til, hvad 'DLF's små og store høvdinge' mener. Det er nok at beklikke motiverne og forvanske holdningerne. Det er til tider ganske underholdende i al sin perfiditet, men giver ikke mulighed for en dialog, hvilket jeg også er i tvivl om, at Niels Christian Christensen i virkeligheden ønsker. For han arbejder på gulvet og véd derfor, hvad det hele drejer sig om. Så er der jo sådan set heller ikke rigtig grund til at ulejlige sig med at overveje, om andres synspunkter kunne være vedkommende. Det er lettere at fastholde fjendebillederne og nedgøre 'modstanderne'.

Derfor er dette svar mere rettet til andre læsere frem for den nordjyske skarpretter i et forsøg på at præcisere nogle tidligere fremsatte synspunkter vedrørende ny løn.

Mit udgangspunkt er, at lærerne ønsker mere i løn. Som valgt tillidsmand er det mit ansvar at forsøge at finde nogle måder, hvorpå dette ønske kan realiseres. Derfor er DLF og Københavns Lærerforening gået ind i seriøse diskussioner af muligheder og risici i de nye lønformer. Ud over grundlønnen - som skal udgøre omkring 95 procent af den nuværende løn - kan der blive tale om tillæg på grund af kvalifikationer og funktioner. Undervisning er naturligvis lærernes centrale opgave, og derfor skal grundlønnen ligge højt. Tillæg kan imidlertid sagtens gives også til undervisere, for eksempel i form af klasselærertillæg. Det har vi i København rimelige erfaringer med og kan således glæde os over, at samtlige klasselærere - også børnehaveklasseledere - via den decentrale løn får et månedligt tillæg, der svarer til et løntrin. Dette system kunne uden store vanskeligheder bruges i en aftale om nye lønformer. Der findes en række andre ansvarsområder, som kunne udløse tillæg. Her er der ikke tale om 'at rekruttere et korps af præfekter, hvis primære opgave er at pace rosset'. Nej, der er tale om, at kolleger, der i kraft af deres faglige viden og indsigt løser klart beskrevne opgaver for kollektivet, får et tillæg af passende størrelse.

Jeg tror, at præciseringen af ansvarsområder og muligheden for lærere til at udvikle sig med et øget ansvar betyder, at ny løn frem for at ødelægge kan være med til at fremme en dynamisk udvikling. Alle lærere har jo fortsat et fælles ansvar for at få skolen til at fungere, som efter min mening ikke undermineres ved, at delopgaver er uddelegeret, vel at mærke efter aftalte procedurer.

Et nyt, bæredygtigt lønsystem skal rumme muligheder for at tilgodese flest muligt lærere.

Jan Trojaborg

formand for

Københavns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse