Debat

Grønlandske lærebøger

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Henrik Stanek og Anders Stenbakken berører i artiklen 'Et lands fremtid står på spil' i Folkeskolen nummer 21 nogle grundlæggende problemer i den grønlandske folkeskole. Da artiklen imidlertid indeholder nogle påstande, som er direkte forkerte, vil jeg her komme med de korrekte oplysninger.

Artiklen lægger ud med at konstatere, at 'lærebøgerne er fra før 1979', og at de fleste undervisningsmaterialer er på dansk. Hvis dette er tilfældet på skolen i Tasiilaq, er det på tide at bestille nye materialer fra Pilersuiffiks boglager. Hjemmestyret finansierer hvert år en undervisningsmiddelproduktion for næsten fem millioner kroner gennem skolebogsforlaget Atuakkiorfik Undervisning.

Der bliver hvert år udgivet omkring 75 titler. Heraf er cirka halvdelen nye titler. Der satses primært på at udgive materialer til prøvefagene, men der findes efterhånden også mange nye materialer til de øvrige fag. Til alle nye materialer udgives en grundig lærervejledning, således at også undervisere uden læreruddannelse kan få hjælp til at gennemføre en forsvarlig undervisning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er rigtigt, at der ikke findes grønlandskproducerede materialer til alle fag på alle klassetrin. Her må man derfor finde andre egnede materialer fra for eksempel danske skolebogsforlag.

Det er betænkeligt, at Anders Stenbakken benytter 'Skriftligt for 4. og 5. klasse' i sin 8. klasse, især når han selv peger på bøgernes manglende relevans til dansk som fremmedsprog.

Materialet er tilrettelagt til modersmålsundervisning og er absolut ikke egnet til undervisning i fremmedsprog. Der findes derimod andre materialer, som netop er tilrettelagt til Anders Stenbakkens undervisning, og som uden udgift for skolen kan rekvireres fra Pilersuiffiks boglager.

Man skal ikke begræde, at der i Grønland er sket en hurtig udvikling, og der er vel ingen, som ønsker, at udviklingen skal standses. Derfor må også de nye teknologiske muligheder indgå i landets og skolens udvikling.

I artiklen siges, at 'Adgangen til den moderne teknologi skaber et behov for en anden levevis'.

Den nye teknologi har stor bevågenhed fra mange sider, men at vi skulle have en anden levevis på grund af teknologien er nok lidt overdrevet. Derimod vil informationsteknologien blive en af de faktorer, som vil være med til at påvirke udviklingen af samfundet og dermed også skolen.

Anders Stenbakken citeres for at sige, at 'politikerne har stort set kopieret de danske læseplaner'. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Der er tværtimod udarbejdet vejledende læseplaner specielt til den grønlandske folkeskole, der skal revideres i forbindelse med kommende revision af indholdsdelen af folkeskolen, som pågår frem til 2001 med lovgivningsinitiativer til den tid.

Artiklen peger dog på et væsentligt problem for folkeskolen, nemlig at der er for få uddannede lærere. Der er allerede taget skridt til at intensivere læreruddannelsen og gøre det mere attraktivt at være lærer, men indtil videre må vi derfor besætte nogle af stillingerne med lærere fra blandt andet Danmark, i den udstrækning det er muligt.

Søren Porsbøl

landscentralleder

Inerisaavik/Pilersuiffik