'Målene for Fællesskabets indsats er: At udvikle Den europæiske Dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemslandenes sprog . . . ' (Amsterdam-artikel 149, stykke 2, Maastricht-artikel 126, stykke 2). Europæisk dimension/identitet, 'ungdom for Europa', hermed menes ikke Europa, men EU. (EU består af 15 lande ud af Europas cirka 50 lande). Formålet er blandt andet 'at styrke unges bevidsthed om at høre hjemme i Europa og gøre dem klar over værdien af europæisk kultur og Europas grundlæggende værdier'. Ovenstående er et citat fra EF-undervisningsministrenes resolution af 6. juli 1989 om 'Den europæiske Dimension i undervisningen'.

I en rapport til Rådet for europæisk Politik fra 1995 kommenteres det: 'Som det ses, er der tale om at indføre bestemte politiske mål, som det på forhånd er defineret, at eleverne og studerende skal have en positiv opfattelse af.' Citatets indhold må siges at være hidtil uset i dansk undervisningstradition.

Den europæiske historiebog: EU-Kommissionen og Parlamentets Uddannelsesudvalg har opfordret til at skrive en historiebog til undervisning i gymnasierne. Heri står stort set intet om de nordiske lande, ej heller, at der blev fred mellem dem, da man for omkring 200 år siden opgav at samle dem i ét land. I EF-rapporten om Unionens informationspolitik, marts 1993 (Willy de Clercq), står der ordret: 'Skolebøger skal revideres - ikke for at omskrive historien - men for at sikre, at vor fortid får en europæisk dimension, samt at de begivenheder, der leder op til Den europæiske Union bliver forklaret og forstået af skolebørn.' 'Eftersom det er strategisk at gå hen, hvor modstanden er mindst, bør unge være et højt prioriteret mål for overtalelse og overbevisning.'

EU's historie på uddannelsesområdet:

- Rom-traktaten (1957) gav ikke adgang til uddannelsesområdet som helhed (kun eksamensbeviser og erhvervsuddannelser)

- Indtil 1980 var Danmark modstander af EF's indblanding på uddannelsesområdet

- I 1980'erne blev uddannelsesprogrammer skabt blandt andet gennem den berømte artikel 235 (gummiparagraffen) i Maastricht-traktaten.

- Maastricht 1993 åbnede mulighed for at vedtage henstillinger og tilskyndelsesforanstaltninger med kvalificeret flertal.

- Amsterdam som Maastricht.

Europarådet: Omfatter næsten alle lande i Europa (cirka 45). Her udformes konventioner, som kan tilsluttes enkeltvis af de lande, som har lyst til at være med. Formålet er ikke at skabe en Europæisk Stat som i EU.

Konklusion: Hvis vi ønsker en uddannelsespolitik, som fremmer opbygningen af en EU-stat, så er EU det rette forum for samarbejde om uddannelse. - Hvis vi ønsker et ligeværdigt samarbejde mellem næsten alle lande i Europa og verden, så er det Europarådet og FN's Unesco, vi skal satse på. Husk det, når I stemmer 28. maj!

Ane Fisker Richter

Odense