Debat

Der sker meget i EU

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De har travlt i Udenrigsministeriet i øjeblikket. Der skal virkelig laves en masse god EU-oplysning for at få danskerne til at stemme ja den 28. maj.

I Folkeskolen nummer 18 tegner udenrigsminister Niels Helveg Petersen da også et rosenrødt glansbillede af Den Europæiske Union: EU vil bringe fred, stabilitet og demokrati til Østeuropa. Miljøet, beskæftigelsen, forbrugerbeskyttelsen, arbejdsmiljøet, åbenhed og nærhed vil få det langt bedre med Amsterdamtraktaten, mener udenrigsministeren.

Det opleves næsten, som om man selv kan fortsætte listen over områder, som får et løft - hvis vi siger ja. Og det kan da godt være, at det meste bliver bedre af en gang harmonisering, så vi undgår konkurrenceforvridende markedsforstyrrelser. Men et par dråber nagende tvivl må det måske være tilladt at komme i EU-champagnen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Af særlig interesse for Folkeskolens læsere fremhæver udenrigsministeren: Amsterdam-traktaten sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder. Hverken mere eller mindre. Der bliver - ifølge Niels Helveg - endog mulighed for at indføre 'positiv diskriminering', hvis ét af kønnene er underrepræsenteret i en bestemt type job. Måske vil de mandlige lærere så kunne få lov til at komme til fadet i indskolingen? Ligestilling - fra Kiruna til Palermo. Det er da noget. Amsterdam-traktaten har klaret paragrafferne for jer - piger!

Og sådan klarer de så meget dernede i Bruxelles. Uddannelserne vil ikke blive harmoniserede, lover udenrigsministeren. Må jeg erindre om, at EU-Kommissionen for et par år siden fremlagde en 'Hvidbog', som foreslog mange forskellige EU-tiltag og harmoniseringsprojekter på uddannelsesområdet - også på grundskoleniveau. For eksempel om fremmedsprog. Hensigten var at få lidt gang i harmoniseringen, selv om uddannelsesområdet fortsat er underlagt de enkelte medlemslandes egen kompetence. Mange gode kræfter protesterede. Blandt andet udarbejdede DLF et omfattende høringssvar og sendte vores egen lobbyist i marken.

Ministerrådet udsatte og afviste, ifølge Martin Rømers orientering i Folkeskolen, da også det meste af Kommissionens forslag.

Men det kunne ikke stoppe Kommissionen. Embedsmændene blev nemlig, igen ifølge Martin Rømer, så knotne over politikernes manglende forståelse af det europæiske projekt, så de ville gennemføre - og finansiere - en del af ideerne som såkaldte 'pilotprojekter' - hvilket ikke kræver politisk accept. Sådan klarer man den.

Siden efteråret 1997 arbejdes der i EU med et 'blokadedirektiv', som skulle give Kommissionen mulighed for at gribe ind over for faglige konflikter og blokader, hvis det er til gene for varernes fri bevægelighed. Det første udkast afvises af ministerrådet, men Kommissionen arbejder videre. Hvad de dog finder på i den kommission! Det er mig bekendt de første tendenser til kriminalisering af faglige konflikter.

Udenrigsministeren giver i sin artikel udtryk for ønsket om en fremadrettet EU-debat. Min vision for Europa er et demokratisk og mangfoldigt Europa. Ikke et Europa, hvor kommissærer, bureaukrater og lobbyister harmoniserer og regerer ved hjælp af direktiver.

Peter Hess-Nielsen

Ballerup Lærerforening