Værktøj eller krykker
Med talegenkendelse behøver eleverne ikke at skrive så meget. Betyder det intellektuel forfladigelse eller nye muligheder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En computer kan nu skrive for én - når blot man kan tale. Mister skolen med et sådant redskab i hænderne på eleverne en væsentlig anledning til intellektuel træning af små hjerner?
At lære at skrive har altid været en hjørnesten i skolen. Også hvad angår træning i indlæring - både på det finmotoriske og på det intellektuelle plan.
Bliver resultatet af talegenkendelse i skolen derfor en gradvis udvanding af børnenes skrive- og stavefærdigheder? Og dermed udvanding af nogle væsentlige intellektuelle færdigheder indlært i 1.-7. skoleår. Maskeret udadtil af fine skriveresultater opnået med talegenkenderkrykken?
Er det i virkeligheden programmet, der præsterer noget, med eleven reduceret til en dum edb-operatør?
Positiv læseprofessor
Med disse kritiske spørgsmål i baglommen spurgte Folkeskolen læseprofessor Carsten Elbro fra Københavns Universitets Institut for Sprogvidenskab om, hvad han siger til talegenkendelse.
Reaktionen var umiddelbart, at udviklingen lyder spændende:
- Jeg ser muligheder for elever, der blokerer over for at formulere sig skriftligt. Typisk fordi de er dårlige til overgangen mellem det, man kunne kalde rablende interesse, og struktureret skriftlig fremstilling.
- Hvis de kunne tale til skærmen og se dette på tryk, kunne de herfra disponere stoffet og komme videre i skriveprocessen uden at køre fast.
- En anden idé med talegenkendelse er til bedre læsetræning. Her vil programmer med talegenkendelse kunne høre fejllæste ord og give eleverne rettelser, mens de læser.
- Men det forudsætter, at talegenkendelse bliver udviklet som et pædagogisk redskab. Ellers bliver det en krykke, advarer Carsten Elbro.
- Med de første bølger af informationsteknologi lærte vi, at skolen let bliver rendt over ende, så det pædagogisk set bliver tilfældigt, hvad der kommer ud af det.
- Når der igen kommer nye redskaber på trapperne, bør vi i god tid sætte os sammen i tværfaglige grupper, undersøge sagen og udvikle eksempler til undervisningen, så vi kan gå ud med noget kvalificeret til skolen.
- Det bør ske med talegenkendelse, inden teknikkens udbredelse andre steder i samfundet skaber krav til folkeskolen.swiatecki
