Atter lyder OECD's tordnende dom over vort arme land: 'Danmark har et af verdens dyreste uddannelsessystemer, og resultaterne svarer mildt sagt ikke til de økonomiske ressourcer'. Og det er alt sammen lærernes skyld. Eller rettere sagt: skurken er lærernes lønsystem. For derved kan det hele gøres op i tal. Og det er jo altid det nemmeste. Alle de dygtige lærere lønnes for lavt, og alle vi andre for højt. Og så skal det jo gå galt. Men stadig væk er det dog påfaldende, at ikke en levende, gudsskabt sjæl sanser eller vover at rette blikket mod de mulige årsager til elendighederne, der formeligt skriger en i øjnene fra den folkeskolelov, der så hysterisk er blevet døbt 'verdens bedste', og som er indrettet på, at lærere og elever kan vælte sig i sansløs rus i de blødeste blødheder frem for ved lidt stræbsomt, pligtbetonet slid at indvinde kundskaber og færdigheder. 'I Skandinavien er der stor homogenitet i elevgruppen, hvilket er et godt udgangspunkt for en decentralisering', siger Jens Høj for nu afværgende at sige noget, der overhovedet intet har med sagen at gøre, og som efter alt at dømme også er rent vås. OECD's styrke er statistik og tal, og OECD kerer sig ikke om, at de gudbenådede undervisere og vi andre dagligt brager panden imod en skolelov, der er vokset ud af en højstemt, superkreativ, musisk ønsketænkning, og som vi alle sammen naturligvis er forpligtet på, samtidig med at vi også gerne vil undervise.

Vagn Madsen

Brønderslev